o

Kurser i Zoo

Zoo tilbyder forskellige kurser blandt andet til privatpersoner der lider af angst for bestemte dyr, og til fagfolk, der skal trænes i at omgås usædvanlige dyr i forbindelse med deres arbejde. Kurset ’Fobibehandling’ er til privatpersoner, hvor specifikke dyrefobier behandles. ’Lær at håndtere dyr’ er et dyrehåndteringskursus til faggrupper der for eksempel, via en udstationering eller tolderarbejde, møder usædvanlige dyr, som man normalt ikke kommer i nærheden af. Kurset ’Få besøg af Zoos dyr’ tilbydes biblioteker, foreninger m.m., her får alle deltagerene mulighed for at komme helt tæt på de dyr, som Zoos medarbejdere har taget med.

Vi tilbyder følgende kurser i Zoo:

Fremtidens menukort vil sikkert indeholde insekter i en eller anden form, er det ulækkert eller kan insekter smage godt? Skal vi spise insekter fordi de er sunde, eller fordi det er godt for miljøet? Er de et nødvendigt onde når vi bliver flere og flere mennesker på jorden, eller er insekter en fantastisk gave af muligheder og nye smage? Inviter Zoo med til dit arrangement og lad os byde dine gæster på en spændende smagsprøve, krydret med en masse ny viden om insekter.

I mere end 20 år har Zoologisk Haves kursusafdeling udviklet kurser i Zoo for en lang række virksomheder og privatpersoner. Kursusafdelingens medarbejdere har tilsammen mere end 30 års erfaring med udvikling, planlægning og afvikling af kurser.

Med faglige kompetancer inden for pædagogik, kommunikation og dyreadfærd, står de klar til at give jer et stærkt, fagligt kursus i Zoologisk Have eller ude i landet.

Planlægning af jeres kursus i Zoo foregår i tæt dialog med jer, så vi på bedst mulig vis kan opfylde krav, ønsker og behov. Kursusafdelingen bidrager gerne med erfaringsbaserede idéer og forslag.

Zoos kursusholdere

Susanne Bang er biolog og har været ansat i Zoologisk Have siden 1995, hvor hun startede som underviser i Skoletjenesten. Hun har løbende uddannet sig i teamudvikling på Erhvervsakademiet og efterfølgende i bl.a. projektledelse. I dag er hun kursusansvarlig i Zoo, hvor hun holder foredrag og teambuilding for en lang række virksomheder. Susanne er uddannet kognitiv terapeut og behandler en lang række specifikke dyrefobier.
Derudover har hun arbejdet med hvalregistrering i Nordnorge, Grønland og USA, og har desuden været guide på krydstogter i farvandene omkring Grønland. I 2007 deltog hun i Galathea 3-ekspeditionen, hvorfra hun dagligt skrev indlæg for Zoologisk Have København og Jyllandsposten.

Mikkel Georg Schultz er uddannet lærer og har været ansat i København Zoo i 10 år. Mikkel startede i Zoos skoletjeneste, hvor han delte ud af sine gode pædagogiske evner. Senere blev Mikkel ansat i Zoo som kursusmedarbejder, hvor han i dag bl.a. arbejder med fagkurser og teambuilding. Mikkel er uddannet kognitiv terapeut. Han behandler en lang række specifikke dyrefobier. Derudover holder Mikkel også foredrag i Zoo og er speaker på særlige rundvisninger.

Få mere information hos Mikkel Georg Schultz i kursusafdelingen på mgs@zoo.dk eller hos Susanne Bang på sb@zoo.dk. Det er også muligt at ringe på telefon 30 16 73 45.