o

To pandaer fra Chengdu i Kina flytter i 2018 ind i Zoologisk Have København. Kom med bag kulissen og følg forberedelserne.

Pandaernes spisekammer på Sydsjælland

120 kg nyhøstet bambus tre gange om ugen. Det er kravet til Zoos leverandør af bambus, når pandaerne kommer

Af Jacob Munkholm Hoeck

På en mark lidt uden for Vordingborg står række efter række af unge bambus. Et sted mellem 3 og 5 hektar. De fleste planter er ikke mere end en halv meter høje, men det bekymrer ikke foderansvarlig i Zoo, Anita Haupt Holm, og bambusekspert Søren Ladefoged. De skal nemlig først være klar til høst om halvandet år, når de to kinesiske kæmpepandaer ankommer til Zoo. Til den tid skal leveringen til gengæld komme regelmæssigt tre gange om ugen, for pandaerne spiser kun frisk bambus. ”Pandaerne spiser ca. 30 kg nyhøstet bambus om dagen – hver. Så vi skal bruge ca. 120 kg tre gange om ugen,” siger Anita og kigger ud over markerne, som Søren har dyrket med bambus siden begyndelsen af 1990’erne.

Bambuseksperten

Søren kontaktede selv Zoo for et par år siden, da det første gang blev kendt, at der er pandaer på vej. Han er Danmarks førende bambusekspert og har i samarbejde med Anita og en hollandsk kollega, der dyrker bambus til pandaerne i Dublin Zoo, udvalgt de sorter, de københavnske pandaer skal leve af. Og han har en plan for, hvordan bambusleverancen bliver god og stabil: ”Vi kommer til at høste hver dag året rundt - også gennem vinteren. Heldigvis er det relativt enkelt at frostsikre og overdække bambus med net og plastic. Og varmeslanger kan hjælpe til med at holde temperaturen oppe, så det bliver ikke noget problem,” siger Søren, der også fortæller, at høsten kommer til at foregå manuelt: ”Stænglerne skæres af ved jorden, hvorefter de 3-4 meter lange pinde bliver samlet i bundter. En time senere kan de være i Zoo.”

Klimavenlig leverandør

For administrerende direktør Steffen Stræde er det vigtigt med en bambusleverance, der belaster klimaet mindst muligt, og han er derfor glad for, at Zoo ikke bliver afhængig af sydfransk bambus. ”Mange tror, at bambus dyrkes bedst under sydlige himmelstrøg, men i virkeligheden vokser de mindst lige så godt i dansk jord og dansk klima. Så for os var det helt afgørende at finde en lokal leverandør, der kan sikre en fast og god leverance – og samtidig spare både os og miljøet for en lang transport. Det drejer sig jo om mange tons bambus hvert år,” siger han.

Fra Chengdu til Sydsjælland

Klimaet i Danmark minder forholdsvis meget om klimaet i Chengdu, hvor pandaerne kommer fra, og pandaernes foretrukne sorter vokser derfor fint på Sydsjælland. Der ligger dog stadig en udfordring i at have flere forskellige sorter klar til høst, for pandaerne kan skifte smag fra den ene dag til den anden. Men det har Anita og Søren også en plan for. ”Vi kan prøve at snyde dem ved at sætte krukker med friske skud fra bambus, de normalt ikke spiser, i anlægget. Måske er fristelsen så stor, at de ikke kan holde sig fra dem – og hvem ved, om de så får smag for nye sorter på den måde,” griner Anita, mens hun og Søren løfter op i en plante for at finde et par friske skud. Anita skræller lagene af stænglen og finder inderst inde bambusskuddets kerne. ”De smager af ærter. Og det er dem, hunnen helst vil spise, når hun er drægtig og diegivende. Så dem skal vi forhåbentlig bruge mange af på et tidspunkt.”

Vakuumpakkede skud

Netop udfordringen med at skaffe friske bambusskud til hunnen har Anita allerede nu sat sig for at tage op. Hun vil forsøge at vakuumpakke skuddene og opbevare dem på køl, indtil behovet opstår. Hvis det virker – og pandahunnen vil spise skuddene, når de bliver pakket ud igen – kan Anita i princippet få leveret en containerfuld vakuumpakkede skud fra Kina. Nok til en hel drægtighedsperiode. ”Så vidt jeg ved, er det ikke blevet prøvet før, men det ville løse en stor udfordring og være til gavn for både os og andre zoologiske haver med pandaer,” siger hun og går med Søren ind i en af de plastoverdækkede dele af bambusplantagen. Her er temperaturen meget højere end udenfor, og Sørens forsikring om, at pandaerne nok også skal få frisk bambus om vinteren, bliver understreget af den fugtige varme. ”Og skulle det gå helt galt, kan vi altid køre ned til min kollega i Holland og hente et frisk læs,” siger han med et smil.

Studietur til pandaland

Når Zoologisk Have i 2018 byder to store pandaer velkommen i et helt nyt anlæg, ligger der flere års forberedelser bag: Fra de første diplomatiske skridt sammen med Udenrigsministeriet og Kongehuset til forberedelserne i Haven, hvor pandaerne skal have et anlæg, der både tilgodeser de sjældne dyr og deres vaner, dyrepassernes arbejde og selvfølgelig gæsternes oplevelse.

En del af forberedelserne består i at trække på den store erfaring fra kinesernes opdræt af pandaer på Chengdu Panda Base og i Panda Valley Dujiangyan. En bred vifte af medarbejdere har derfor været på studietur i Kina, og vi har spurgt dyrepasser Pernille Andersen, dyrlæge Mads Bertelsen, områdeleder Lars Holse, foderansvarlig Anita Haupt Holm, kurator Flemming Nielsen og direktør Steffen Stræde om, hvad de lærte på turen – og hvad de ser mest frem til, når pandaerne kommer.

 

Du har lige været i Kina på pandastudietur – hvad skulle du lære?

Dyrepasseren:

Vi skulle ned og få ideer til, hvordan vores anlæg kan se ud. Som dyrepassere kiggede vi en del på, hvad der var godt ved træningen, og hvordan vi ville kunne lave noget, der vil fungere hos os.

Foderansvarlige:

Jeg skulle kigge på, hvad pandaer har behov for, for at være dækket ind med vitaminer og mineraler. Samt dyrkning af bambus og hvilke sorter bambus, de bruger i Kina, i håb om at vi kan dyrke dem her i Danmark.

Områdelederen:

Mere eller mindre alt om pandaerne! Hovedformålet med turen var, at vi fik et overordnet kendskab til det at holde pandaer lige fra fodring, daglig pasning og adfærdsobservationer til de mere udfordrende områder som sygdomme og ikke mindst reproduktionen af pandaer. Det er altid rart at få viden fra dem, der har arbejdet med det i mange år og ikke mindst dem, der er langt fremme i forskningen på området.

Direktøren:

Det vigtigste for mig på turen var at få etableret et meget konkret samarbejde mellem medarbejdere på alle niveauer i Kina og Danmark. De personlige relationer er enormt vigtige i arbejdet med kineserne, og vi kan trække meget værdifuld viden ud af et godt samarbejde.

 

Hvad var det mest overraskende ved besøget?

Dyrlægen:

Det var en øjenåbner at se, i hvor høj grad man har systematiseret opdrættet af pandaer på Pandacenteret. Tingene foregår på samlebånd - nærmest på linje med et dansk svinebrug. Samtidigt er mange rutiner styret af tradition og tilfældigheder, og det kan jo synes som lidt af et paradoks. Men en række ting blev afmystificeret, og kunsten bliver nu at tage de bedste ting med hjem og kombinere det med den erfaring, vi har fra andre arter i Zoo.

Kuratoren:

Det store antal af pandaer samlet på et sted, 8o styks. Det kan kun overraske og imponere.

Dyrepasseren:

Det var faktisk lidt overraskende at se, at pandaerne er så smidige; den måde de kunne klatre på for eksempel. Det havde jeg ikke regnet med. Og så er deres poter ret menneskelige, når man ser, hvordan de holder på bambussen.

Foderansvarlige:

For mit vedkommet var det mest overraskende, at hunnen skal tilbydes 40 kg bambusskud i diegivning- og drægtighedsperioden – om dagen!

 

Hvad bliver din opgave, når pandaerne kommer til Zoo?

Foderansvarlige:

Min opgave er allerede godt i gang. I samarbejde med vores bambusleverandør har vi allerede plantet 3 ha bambus. Men pandaer er meget kræsne, og vi ved faktisk ikke, om de vil spise vores bambus. Selvom det er samme sort, de bruger i Kina, er det muligt, at det smager anderledes på grund af de forskellige jordforhold i Danmark og Kina. Vi har endda snakket om at lave nogle smagsprøver og flyve dem ned til de to pandaer, vi skal have. Jeg skal også i gang med at finde ud af, om det er muligt at vakuumpakke bambusskud, da jeg godt kan være lidt nervøs for, om vi kan have nok friske skud på lager.

Dyrlægen:

Min opgave bliver – sammen med dyrepasserne og mine andre kollegaer – at sørge for, at pandaerne forbliver sunde og raske, og at de trives. På længere sigt bliver det også at få pandaerne til at yngle. Endelig bliver det blandt andet min opgave at se, om Zoo kan bidrage til forståelsen af pandaens biologi og sygdomme igennem forskning.

Kuratoren:

Mit fokusområde er logistikken – herunder forberedelserne til transporten fra Kina til Danmark: transportkassens udformning; det omfatte ned papirarbejdet, samt nok det allervigtigste for kineserne - at få en god personlig kontakt til min kuratorkollega i Chengdu. Det er helt altafgørende for en smidig og let overgang for dyrene, når de skal flyttes.

Direktøren:

Min opgave vil blandt andet være at sikre et fortsat godt og tæt samarbejde med kineserne. Vores stærke fokus på, at dyrenes adfærd skal være så tæt på det naturlige som muligt – også når de skal yngle – skal maseres ind i samarbejdet med kineserne.

 

 

Hvad tror du bliver den største udfordring i arbejdet med pandaerne?

Dyrepasseren:

Jeg tror den største udfordring bliver at få dem til at parre sig og derefter opdræt af ungerne. Pandaer er også kendt for at være meget kræsne, så det vil det nok tage os noget tid at finde frem til, hvilken sort bambus de kan lide.

Dyrlægen:

De to største udfordringer bliver at sikre en kontinuerlig forsyning af bambus af den rigtige kvalitet, og på lidt længere sigt at få dyrene til at formere sig. Især sidstnævnte har vist sig at være en udfordring for mange pandapar, og mange steder har man tyet til kunstig sædoverførsel og håndopfostring af ungerne. Her i Zoo ser vi helst, at dyrene klarer den slags selv Det kan derfor blive en vanskelig balancegang at leve op til internationale forventninger om indgriben, mens vi holder os til vores grundlæggende filosofi om trivsel og dyrevelfærd.

Områdelederen:

Den største udfordring bliver, i samarbejde med dyrepasserne, at finde frem til de mest optimale arbejdsmetoder på det nye område. Da vi ikke har haft pandaer før, er det som at starte helt fra bunden med planlægning af arbejdsgange og hele tiden evaluere og forbedre dem, så der bliver så meget tid for dyrepasserne som muligt til at være med i formidlingen om pandaerne.

 

Hvad ser du mest frem til, når pandaerne kommer til Zoo?

Foderansvarlige:

At de vil spise VORES bambus!

Områdelederen:

Jeg ser mest frem til, at vi på længere sigt vil kunne være med til at få pandaerne til både at yngle og opfostre ungerne på naturligvis vis. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at være med til at vende tendensen fra inseminering til naturlig parring i kraft af de mange dygtige medarbejder, vi har på de forskellige fagområder.

Dyrepasseren:

Jeg ser utroligt meget frem til at være med til at starte noget nyt. Og så, at jeg skal lære en hel ny dyreart og dens særheder at kende.

Dyrlægen:

Det er altid spændende at arbejde med en ny art, og pandaen er en ikonisk repræsentant for den asiatiske fauna, som det bliver interessent at stifte bekendtskab med.

Kuratoren:

Den store panda er indbegrebet af international naturbevarelse og ikonisk i bestræbelserne på at redde naturen. At den nu vil optræde som et levende ikon her i zoo er bare fantastisk. 

Direktøren:

Jeg glæder mig meget til at se gæsternes reaktion på pandaerne og til at åbne dørene til et ekstraordinært flot pandaanlæg. Og så er pandaen jo det absolut mest markante zoodyr i verden, der flytter os helt op i den internationale superliga i zooverdenen. Den platform ser jeg meget frem til at arbejde videre på.

 

Zoos nye superstjerner

Fire dyrepassere er netop nu ved at lære alt om pandaer.

Af Jacob Munkholm Hoeck

Administrerende direktør Steffen Stræde har brugt en del af sine vågne timer på at få dem i hus. Kongehuset og Udenrigsministeriet har trukket i et par tråde, og ideerne til et førsteklasses pandaanlæg er i spil. På Sydsjælland vokser adskillige hektar bambus, og Zoos foderansvarlige har været i Kina med vakuumpakkede bambusskud for at teste, om de kunne spises efter at have været frosset ned. Det kunne de. Alt er med andre ord klar til at modtage Zoos to nye superstjerner: De store pandaer fra Chengdu Panda Base, der forventes at træde ud i anlægget første gang i foråret 2018.

Pandapasserne

Sideløbende med det diplomatiske og praktiske fodarbejde forbereder fire dyrepassere sig på at blive Danmarks første pandapassere. De har været på flere studiebesøg i Kina, og to af dem er netop vendt hjem efter 14 dage i Chengdu, hvor de fik mulighed for at sammenligne danske og kinesiske træningsmetoder. Rasmus fortæller:

”Vi var med til at træne nogle bjørne, som ikke var så gamle, og derfor ikke havde lært så meget endnu. Den ene skulle for eksempel ned på ryggen og ligge, og det fik vi bl.a. lov til at være med til. Men vores træningsmetoder adskiller sig lidt fra kinesernes: Vi er måske mere konsekvente – et fløjt og en belønning for veludført arbejde, eller positiv forstærkning som det kaldes, hvor nogle af kineserne fløjter mange gange, før belønningen kommer, og det kan godt blive lidt forvirrende for dyret. Så der kunne vi ikke altid gennemskue logikken i deres kommunikation med dyret – men hovedsagligt var det god træning, vi oplevede.”

Succes med dansk træning

Både Rasmus og Nadja gennemførte flere succesfulde træningspas. ”Jeg var helt høj, da vi tog derfra,” siger Nadja, ”fordi der var så meget, der lykkedes.” ”Min bedste træning var den sidste,” siger Rasmus. ”Der lykkedes alt, men så var det tid til at tage hjem, og det er jo virkelig ærgerligt.”

Begge dyrepassere glæder sig til den daglige kontakt og træning med pandaerne, hvor der kan knyttes tætte bånd mellem dyr og dyrepasser. Det er især vigtigt, når pandaerne skal håndteres på den danske måde, der adskiller sig mest fra den kinesiske ved, at dyrepasserne så vidt muligt aldrig går ind til dyrene. Derfor er det afgørende, at tilliden og kommunikationen er så god, at dyrepasseren for eksempel kan komme til at tage blodprøver gennem tremmer og i det hele taget holde øje med bjørnenes trivsel.

Bare en bjørn

Både Rasmus og Nadja er erfarne dyrepassere – Rasmus passer til daglig elefanter, mens Nadja passer bjørne og øvrige rovdyr – og de er enige om, at deres erfaringer sagtens kan bruges i arbejdet med pandaerne:

”Det er jo trods alt bare en bjørn, der intelligensmæssigt minder meget om en brunbjørn. Den er lærenem og motiveret for at deltage i træningen, det går bare ikke helt så hurtigt som hos brunbjørnene,” siger Nadja. Rasmus supplerer: ”Den er laid back på den fede måde. Den er slet ikke doven; den er faktisk i gang mere af dagen, end de fleste tror. Tempoet er bare ikke så højt. Der er jo ikke så meget energi i bambus, og pandaens fordøjelse optager kun 17 % af bambussens næring. Og det kræver jo heller ikke den store hurtighed at fange en bambus, så vores opgave bliver at få dem til at bevæge sig for at finde deres føde. Vi hænger det måske op i et træ eller planter bambus rundt omkring i anlægget, de kan æde af.”

Når nuttet bliver nørdet

Normalt er ’nuttet’ et ord, du sjældent hører fra en dyrepassers mund, men det kan nogen gange være svært at komme udenom. Pandabjørnene er temmelig nuttede. Især de 1-årige, som Nadja og Rasmus også fik rig lejlighed til at studere nærmere, da kineserne håndterer og bærer rundt på de store unger. Og det var selvfølgelig en stor oplevelse: ”Når de får en stor skål mælk, er de helt væk,” siger Rasmus, ”Så kan du vende og dreje dem og få alle detaljerne med. Og så bliver det hurtigt mere nørdet end nuttet.” ”Ja, det er trods alt sjældent, man kommer så tæt på en pandalab,” fortsætter Nadja ”så kan man nærstudere hårene på trædepuderne og de hvide kløer. Deres kønsorganer og pels fik vi også et godt blik på.”

Pandalort

Til sidst bliver snakken mellem Nadja og Rasmus for alvor nørdet. For hvordan ser en pandalort egentlig ud? Rasmus: ”De fik jo bambusskud, mens vi var der.” Nadja: ”Ja, så er lorten sådan lidt mush-mush.” Rasmus: ”Nemlig, men når de spiser hele bambus, er lorten meget anderledes – tør og smuldrende. Det mangler du stadig at se.” Nadja: ”Ja, det glæder jeg mig til!”

De fire kommende pandapassere skal til Kina et par gange mere, inden pandaerne kommer til København. Her vil passerne få yderligere mulighed for at lære de to pandaer at kende, så alt er på plads, når Zoos to nye superstjerner ankommer i 2018.