o

PÅSKEFERIE FOR HELE FAMILIEN I ZOO

PÅSKEFERIE I ZOO DEN 8.-17. APRIL

Påsken står i æggets tegn. Vil du udfordre dig selv eller dyste mod andre, kan du tage æggeruten rundt i Zoo og få chancen for at vinde præmier! Bliv samtidigt klogere på æg, når Zooformidleren fortæller ved udvalgte æglæggende dyr.

Når det spæde forår spirer frem, kan du også være heldig at se forårets første dyreunger. Skinner solen, findes der mange steder i Zoo, hvor man kan nyde den, og skulle forårsvejret drille med en regnbyge, er der masser af spændende steder at søge ly.

PROGRAM

10.30 Hør om flamingoerne

11.00 Hør om pingvinerne (den 8. og 9. april)

11.30 Mød en slange i Tropezoo (ved anakondaen)

13.30 Rovdyrfodring (se skærmene på dagen)

14.30 De sydamerikanske dyr fodres

15.00 Savannedyrene fodres (ved flodhestene)

15.30 Kea-papegøjerne fodres 

16.00 Hør om alkefuglene (Den Arktiske Ring)

16.30 Hør om sneuglerne

OPLEV VILD NATUR MED VIRTUAL REALITY

VED TIGERLEGEPLADSEN DEN 13.-17. APRIL KL. 10-16

Danmarks Naturfredningsforening og Zoo byder på en spændende virtuel oplevelse af naturen for hele familien i påskedagene.

Oplevelsen er for dig, der har et legebarn, en eventyrer eller en nørd i maven, som gerne vil helt tæt på naturen, når den er vildest.

Kig forbi ved tigerlegepladsen og lad dig rive med!

 

MØD KYLLINGER OG KLAP GEDEKID

BØRNEZOO ALLE DAGE KL. 11.00-15.00 

I Børnezoo kan du møde de helt nyudklækkede påskekyllinger og mærke deres bløde dun mellem fingrene kl. 11.00-12.00 og kl. 13.00-14.30 på Børnezooscenen.

Du kan også hoppe ind til gederne, hvor du kan komme helt tæt på og klappe forårets nye legesyge gedekid.

HYGGELIGT PÅSKEVÆRKSTED

ZOOLAB ALLE DAGE KL. 11.00-16.00

Gå på opdagelse i Zoolab og undersøg æg fra alverdens dyregrupper. Kig nærmere på de ægzootiske samlinger og se forskellene på æggenes form, farve og størrelse. Bliv forundret over forskellen på de små æg fra verdens mindste fugl kolibrien og de store æg fra verdens største fugl strudsen.

Du kan også klippe et flot gækkebrev, og i gipsværkstedet kan du støbe dit eget smukke kolibriæg, som du kan tage med hjem.

SE ÆG-KLÆKNING LIVE

FØLG MED PÅ ÆGGE-TV HER

Kom i påskesteming hjemmefra og følg med på live ægge-tv, hvor du kan se årets små gule påskekyllinger komme ud af deres skal. Du kan også følge med, når der klækkes leopardgækkoer og skægagamer.

LIVE ÆGGE-TV

BØRNEBILLET

Spring køen over og køb din børnebillet til Påske i Zoo på forhånd.

Pris
DKK 100

VOKSENBILLET

Spring køen over og køb din voksenbillet til Påske i Zoo på forhånd.

Pris
DKK 180