o

Guidet tur i åbningstiden

Livet i Zoo er forunderligt. Har du nogensinde undret dig over om Zoo er mere end bare en samling dyr, eller hvad det kræver at holde eksotiske dyr i fangenskab? Så tilbyder vi dig og dine gæster at få svarene. På en guidet tur i Zoo fortæller Zoos dygtige medarbejdere om livet på Valby bakke, hvor eksotiske dyr siden 1859 har fascineret ædle fruer, sprudlende teenagere og energiske børn.

Det at tilhøre toppen af gamle Zoos i Europa, giver Zoo en helt unik mulighed for at vise jer hvordan Zoo har udviklet sig fra en sæl i en balje vand, til et internationalt anerkendte dyreanlæg med blandt andet dyrevelfærd i højsædet. Zoos medarbejdere arbejder tæt på dyrene og har rygsækken pakket med gode historier, sjove fakta og nutidig videnskab som garanterer jer en anderledes oplevelse, der vil blive husket.

Årstiderne påvirker livet i Zoo, derfor kan vi tilrettelægge rundvisningen således at der tages hensyn til vejr, dyrenes aktivitetsniveau og nyheder i Zoo. I regnvejr, sne og kulde kan zoomedarbejderne åbne op for dyrehusene og tage jer med ind i tropen, hos elefanter, aber, giraffer eller flodheste. I de varme sommermåneder kan der være mulighed for at se bavianerne sidde højt på klipperne og nyde solens sidste stråler eller se søløverne der ligger på land og tørrer pelsen. Uanset vind og vejr så er der altid noget at opleve i dyrenes verden.

I forbindelse med rundvisningen er det muligt at bestille forplejning. Hvad enten I ønsker en let sandwich eller et selskab i et af Zoos selskabslokaler. Zoo har eget køkken og et personale der leverer spændende menuer af gode råvarer. Se her vores selskabsmenuer.

I forbindelse med møder og konferencer er en guidet tur en oplagt mulighed for at supplere dagsordenen med et andeledes fagligt pust, en afslappet og hyggelig måde at få trukket ben på eller I kan inviterer familien ind til en spændende oplevelse efter en arbejdsom dag. Ønsker I at få et endnu større fagligt input fra Zoo kan rundvisningen eventuelt suppleres med et af Zoos spændende foredrag, en oplevelse med kryb og kravl eller en teambuilding.

Rundvisning:

Varighed: 1 time,

Antal: maks. 20 personer

Pris: DKK 3000

Deltagere, der ønsker at blive i Zoo efter rundvisningen, kan købe en adgangsbillet til reduceret pris: DKK 95.

Du kan også komme på guidet tur i Zoo efter lukketid.


KONTAKT OG BOOKING