Foredrag til private - Zoom!

Zoo har en masse spændende foredrag til private, som du kan komme til hele året rundt. Til vores foredrag zoomer vi helt tæt på alt fra flodheste til vores mindste insekter – faktisk vil vi gå så langt som at sige, at vores foredrag kradser lidt i hjernen.

Se hvilke aktuelle foredrag, vi har på plakaten netop nu
Vores foredrag varer ca. 2 timer og koster DKK 120. For årskortholdere koster billetten DKK90 .


Foredrag der kradser i hjernen

Hos Zoo er vi vilde med viden, og den viden vil vi gerne dele ud af. Derfor har man som privatperson mulighed for at deltage i vores spændende foredrag. Der er også mulighed for at samle en mindre gruppe, som sammen kan tage af sted. Vi har plads til 140 deltagere, så der er plads til at samle vennerne til en aften i Zoo. Her kan I høre om alt fra evolution og klimaforandringer til pandaernes rejse mod de nordiske himmelstrøg.

Praktisk info:

Skal du til Zoo for at høre et af vore foredrag, kan du sagtens lade bilen stå og tage offentlig transport. Der er flere busser, der kører til Zoo og endda et par stykker, der stopper lige ved indgangen. Vælger du at tage bilen, er der også masser af parkering, både ved vores egen parkeringsplads og på de omkringliggende veje. Husk dog at stille P-skiven eller købe parkeringsbillet, Frederiksberg tilbyder kun 2 timers gratis parkering.

Spændende foredragsholdere

Vores foredragsholdere ved, hvad de snakker om, og har alle mange års erfaring inden for deres område. Vi har gennem tiden haft glæde af blandt andet at kunne præsentere Anders Kofoed, Line Friis og Peter Søgaard Jørgensen, som alle med stor kærlighed for deres emner lukker dig ind i den forunderlige dyreverden. Hold dig opdateret i vores webshop – Zoom foredrag, om aktuelle foredrag.

Er du interesseret i at vide mere om vores foredrag for privatpersoner, så hold øje med vores webshop, hvor foredragene sættes til salg løbende.


FOREDRAG TIL PRIVATE