o

SYG, MEN FØRST OG FREMMEST UNG

Til fordel for unge patienter har Zoologisk Have i samarbejde med Rigshospitalet produceret en række 360 graders videoer, der følger et par medarbejdere i deres arbejde med dyrene i Haven.

Projektet er sat i værk for at gøre noget for en gruppe unge patienter på Rigshospitalet, der ikke er i stand til at forlade hospitalet, fordi de enten er for syge eller er isoleret grundet sygdom.

”Vi håber, at videoerne kan skabe gode oplevelser, der får de unge til at føle, at de kommer ud af hospitalet – uden fysisk at forlade det”, fortæller Per Frederiksen,  projektkoordinator i Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet, og fortsætter: ”Ungdommen er en periode, hvorfra oplevelser huskes særligt godt. Derfor er det rigtig vigtigt at skabe nogle mindeværdige og gode oplevelser i forbindelse med en indlæggelse, som den unge kan tænke tilbage på således, at den samlede oplevelse af at være indlagt bliver positiv”.

 

Et samarbejde, der skaber oplevelser

I videoerne følger de unge blandt andet en dyrepasser i fodringen af savannens flodheste og giraffer og Havens maskinmester på en tur gennem Den Arktiske Ring - alt imens isbjørnen svømmer oven over.

Videoerne giver en unik mulighed for at gå på opdagelse i Zoo - en oplevelse, som er vigtig, når man som patient ikke selv har mulighed for at besøge Haven.

Med de oplevelser, som virtual reality skaber, bliver det muligt at holde fokus på at være ung – frem for på at være syg – et projekt, som Zoologisk Have gerne støtter op om.

OPLEV DET SELV

Her på siden finder du de fem videoer, som er blevet produceret i forbindelse med projektet. For at få den fulde oplevelse, bør videoerne ses med virtual reality-briller, men muligheden for en 360-graders effekt findes også på både computer og smartphone.

Hvis du ser videoerne på din computer, finder du i øverste venstre hjørne et lille display, hvor du ved at trykke på pilene frit kan navigere rundt mens videoen afspilles. Hvis du afspiller videoerne på din telefon skal du bare bevæge skærmen i det retning, du ønsker at udforske.

Søløvefodring i 360º

Følg med og oplev Zoo gennem virtual reality! Vi er med til søløvefodring, hvor dyrepasseren fortæller om dyrets levevis og spisevaner, alt imens mågerne flyver om ørerne på dig.

Den Arktiske Ring i 360º

Her følger vi Havens maskinmester ned til det store rensningsanlæg under Den Arktiske Ring. Hør ham fortælle om maskineriet og få hele oplevelsen med 360 graders udsyn.

Pingvinfodring i 360º

Vidste du at et pingvinpar skiftes til at rue på deres æg i 40 dage? Vi følger dyrepasserne til pingvinfodring, mens der bliver fortalt om dyrets leveform og deres store appetit. 

Flodhestefodring i 360º

Flodhestene skal have æbler, hvilket de elsker. Hør dyrepasseren fortælle om dyrets store mund, mens han fodrer dem. 

Giraffodring i 360º

Hør savannens dyrepasser fortælle om Havens girafflok, mens han fodrer dem med friske blade. 

FØLG ZOO LIVE OG PÅ YOUTUBE

Du kan også se med direkte fra Haven via Zoos livestream eller følge vores Youtubekanal, hvor du kommer med bag kulissen og helt tæt på dyrene!

Se med her

BESØG ZOO OG SPRING KØEN OVER

Husk at du altid kan købe din adgangsbillet inden du besøger Haven. Medbring billetten på din telefon eller i printet udgave og scan

den ved indgangen. Det er nemt og så undgår du køen ved billetlugen.

Voksenbillet

Køb billet nu og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 170

Børnebillet

Køb billet nu og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 95