Når man driver en zoo, er der en række zoologiske og etiske overvejelser, man skal gøre sig. Her giver Zoo et indblik i nogle af de beslutninger, der skal tages, og begrundelserne herfor.

I Zoo kan du glæde dig over en stor variation af dyr lige fra sommerfugle til elefanter. Dyrene trives, og vi lægger  stor vægt på, at dyrene har mulighed for mest mulig naturlig adfærd. De færreste gør sig tanker om, hvad der ligger bag sådan en dyrebestand: Hvordan får vi den, og hvordan opretholder vi den?

Stort set alle dyr i Zoo er født i fangenskab; kun i meget få tilfælde kommer dyrene direkte fra naturen og kun som led i et internationalt avlsprogram. Som da Zoo i 1998 hentede fire unge moskusokser i Grønland til det europæiske avlsprogram.

Zoo har ansvar for at holde sin dyrebestand sund og rask og hele tiden få den forynget, så der også er sunde og raske dyr i fremtiden. Det gør vi ved at få dyrene til at yngle og ved at sammensætte yngleparrene på bedst tænkelige måde. 

 

Hvem skal have lov at yngle?

Ved valg af ynglepar må hannen og hunnen ikke være beslægtet. Hvis beslægtede dyr får unger, opstår der indavl, og afkommet bliver mindre levedygtigt. Dyr, der indgår i internationale avlssamarbejder, bliver sammensat af en artskoordinator, der ud fra et nøje kendskab til dyrenes afstamning finder de dyr, der passer bedst sammen. Det er artskoordinatorens ansvar, at den samlede bestand hele tiden har den optimale sammensætning, så den er sund og kan eksistere langt ud i fremtiden.

Selv med de bedste forberedelser vil der af og til fødes dyr, der ikke passer ind i ”systemet”; såkaldte overskudsdyr. Det kan være, fordi deres gener allerede er vel repræsenteret i bestanden, så de derfor ikke skal yngle, eller at der ikke er plads til dem med den begrænsede plads, der er til rådighed i de zoo’er, der deltager i avlssamarbejdet. I de tilfælde kan man blive nødt til at aflive enkeltindivider, så de ikke tager plads op for genetisk set mere værdifulde individer, eller for at undgå, at dyrene bliver trængt sammen på for lidt plads og dermed får velfærdsproblemer.

 

Kan man forhindre dyrene i at yngle?

Hvorfor forhindrer man ikke nogle af dyrene i at yngle, så der ikke kommer et overskud? Det kan man ved enten at holde hanner og hunner hver for sig, ved at give dem prævention eller sterilisere dem. I Zoo mener vi ikke, det er en god løsning. Forhindrer man dyrene i at yngle, fratager man dem en meget stor del af deres naturlige adfærd, nemlig hele forældreadfærden, som dyrene i et, to eller flere år bruger 24 timer i døgnet på. Man nedsætter således deres velfærd markant for at undgå at komme i en situation, hvor man er nødt til at aflive afkom.

Desuden har kemisk prævention mange bivirkninger og kan ende med at blive en permanent sterilisation. Undersøgelser viser, at mange arter får alvorlige skader på lever og nyrer ved brug af kemisk kastration, og at kun ganske få dyr, som i en periode har fået p-piller eller anden prævention, kan blive drægtige igen, når man tager præventionen fra dem. Det er katastrofalt, da man så pludselig har et stort antal dyr, der ikke kan yngle og få det antal unger, der skal til for at opretholde bestanden. Ny forskning peger endvidere på, at sociale dyr, der ikke lever sammen i brunstperioden, har sværere ved at yngle efterfølgende. 

Kan man aflive sunde dyr?

I Zoo lader vi derfor dyrene yngle med naturlige intervaller for at give dem mest mulig naturlig adfærd og for at have det bedst mulige grundlag for avlssamarbejdet. Skulle der ske det, at vi ikke kan sende ungerne til en anden zoo på det tidspunkt, hvor de i naturen ville forlade forældrene, afliver vi dem. Derved sikrer vi, at alle de dyr vi har i Zoo får et godt liv, uanset om det er kort eller langt.

Det er etisk i orden at aflive sunde dyr, når det indgår i en velbegrundet sammenhæng. Vi mennesker afliver dagligt millioner af dyr, der bruges til mad og tøj, og overalt i verden regulerer lande løbende deres dyrebestande i naturen. I Danmark skyder vi tusindvis af rådyr; i mange andre lande er det kaniner og vildsvin – alle sammen sunde dyr, der for at sikre en sund og ikke overfyldt dyrebestand, bliver skudt. Så det at aflive sunde dyr er ikke i sig selv forkert. Men man skal selvfølgelig have en velbegrundet årsag. I Zoo er årsagen, at vi gør det for at sikre en sund dyrebestand langt ud i fremtiden. Desuden går dyrene ikke til spilde. De bliver brugt i formidlingen i form af dissektioner, skind og knogler bliver brugt i undervisningen af skoleelever eller de indgår i videnskabelige undersøgelser, der er med til at sikre størst mulig viden om dyrene i Zoos varetægt. Endelig gør nogle af dyrene gavn som foder for rovdyrene.

 

Kan man ikke sætte dyrene ud i naturen?

Dyr bør kun genudsættes som led i nøje koordinerede programmer for at genetablere dyrebestande eller for at forstærke allerede eksisterende dyrebestande; ellers mislykkes det. Når man sætter dyr ud i naturen, skal det altid være de genetisk ”bedste” dyr, ikke ”overskudsdyr”. Man skal altså foretage en nøje udvælgelse, så kun de dyr, der har de bedste chancer for at overleve i naturen, bliver sat ud.

Derudover skal man sørge for, at et væld af andre forhold er til stede: Den trussel, der oprindelig gjorde, at dyrearten blev truet, skal være under kontrol, der skal være et ordentligt fødegrundlag for dyrene, så de ikke sulter ihjel, og der skal være plads til dem, så de kan etablere de nødvendige territorier, osv. – faktorer, der er nøje beskrevet af IUCN, den internationale naturbeskyttelsesorganisation. Man må på ingen måde bare benytte naturen som ”losseplads” for uønskede dyr.

 

Overskud er positivt

”Overskudsdyr” er et naturligt fænomen og en konsekvens af, at dyrene yngler godt. Det er glædeligt og en nødvendighed for at sikre bestandene langt ud i fremtiden. I naturen føder dyrene langt flere unger, end der er plads til. Men mange unger dør i en tidlig alder. Af et løvekuld på fire er der i gennemsnit kun én unge, der når at blive to år gammel. De tre andre unger dør typisk af sult, sygdom eller de bliver ædt af andre rovdyr. Hvis løverne kun fik det antal unger, der skulle til for at erstatte de dyr, der døde af alderdom, ville løvebestanden hurtigt gå ned.

På samme måde er det i Zoo. Selvom vi samarbejder med andre zoologiske haver, er der kun begrænset plads, og vi må hele tiden sørge for at tilpasse bestanden til den plads, der er. Yngler dyrene rigtigt godt, betyder det, at der af og til vil opstå et overskud, og så er vi tilbage til diskussionen om, hvilke dyr, der skal have lov til at yngle.

Af videnskabelig direktør Bengt Holst

BBC Horizon om moderne zoodrift

BBC Horizon har besøgt flere zoos i verden for at dokumentere, hvordan moderne zoologiske haver drives. I sommers gæstede de også Zoo, hvor de grundigt fulgte en dissektion af en sabelantilope og interviewede dyrlægen om den forskning antilopen bidrager til.

Nedenfor fortæller BBC Horizons vært Liz Bonnin om besøget i Zoo.

BBC Horizon visited several zoos in the world to document how modern zoos are operated. This summer they visited Copenhagen Zoo and carefully followed a dissection of an antelope and interviewed the vet about the research that the antelope contributes to.

Below BBC Horizon host Liz Bonnin tells about the visit in Copenhagen Zoo.

Liz Bonnin og BBC Horizon i Zoo

Q & A to scientific director Bengt Holst

Why does Copenhagen Zoo euthanize healthy animals?

Copenhagen Zoo’s animals are part of an international breeding programme which aims at ensuring a healthy animal population in European zoos. This is done by constantly ensuring that only unrelated animals breed so that inbreeding is avoided. If an animal’s genes are well represented in a population further breeding with that particular animal is unwanted. When an animal's genes are well represented in the breeding programme and there is no place for the animal in another zoo, the European Breeding Programme has agreed that the animal is to be euthanized. This is a situation that we know from other group animals that breed well. When breeding success increases it is sometimes necessary to euthanize.

We see this as a positive sign and as an insurance that we in the future will have a healthy animal population in European zoos. The same type of management is used in deer parks where red deer and fallow deer are culled to keep the populations healthy. The most important factor must be that the animals are healthy physically and behaviourally and that they have a good life whilst they are living whether this life is long or short. This is something Copenhagen Zoo believes strongly in. 

 

Why are the animals not given contraceptives?

In Copenhagen Zoo we let the animals breed naturally. With naturally we mean that they will get young within the same intervals as they would in the wild. That means that the animals get to carry out their natural behaviours. Parental care is a big part of an animal’s behaviour. It is a 24 hour job in longer periods of their lives and we believe that they should still be able to carry out this type of behaviour also in captivity. Contraceptives have a number of unwanted side effects on the internal organs and we would therefore apply a poorer animal welfare if we did not euthanize.

 

Why not transfer the animal to a zoo which is not part of the breeding programme or to a zoo that is interested in getting the animal?  

Only zoos that follow certain rules can be part of international breeding programmes. In Europe this is only the zoos that are members of the European Association of Zoos and Aquaria (EAZA). EAZA is an association that counts just over 300 members.

As a member of EAZA you agree to the following rules of not selling animals, working on a scientific basis and ensuring animal welfare. The international breeding programmes are fully controlled and open and are collaborations between institutions that follow from the same set of rules. This is important for the breeding programmes to work.

 

Why can't the animal be released in the wild?

It is not easy to reintroduce an animal to the wild. Many factors have to be considered and these are described in detail in IUCN's Reintroduction Guidelines (IUCN: International Union for Conservation of Nature). You can not just set animals ‘free’ if there is no possibility of them surviving.  First of all you have to consider what made the animal endangered in the first place and whether this is still the case.

Another important factor is local support as it is the local community that has to live with the animals. Unless it is part of an official release programme animals are not reintroduced. The natural habitats will be full of dangers and challenges so the animals that evidently are part of a reintroduction programme will be carefully selected to increase the chance of survival.

 

What does Copenhagen Zoo do with the dead animals?

After euthanasia the animal will be autopsied as we do with all our animals. That way we will collect important knowledge about the animal – knowledge that can benefit other animals of the same species. In case of euthanizing for example an antelope, horse or giraffe, the carcass will be used as food for the Zoo’s carnivores. When animals are euthanized with an overdose of aesthetic it is not possible to use the remains for food. However if the animal is first anaesthetized and then put down with a bolt pistol (same procedure as with horses and cows) it can be given to the carnivores.



Why does Copenhagen Zoo do public autopsies?

At Copenhagen Zoo we perform autopsies on all animals that die - from the smallest mouse to antelopes and elephants. We do this in order to gain new knowledge about the animals and to prevent diseases. Sometime, when we need to perform an autopsy, we invite our guests to observe our vets conducting the important work.

The vets are good communicators and during the autopsy they explain what we see, and how the whole organism works in an educational effort directed towards our guests. We are always careful to inform our guests beforehand that the process might be considered overwhelming for some and what they can expect if they chose to attend the autopsy.

By scientific director Bengt Holst

FURTHER READING

A lot has been said about the euthanasia of the above mentioned giraffe. People and organisations from all over the world have stated their criticque or support of the action, and as so often happens there have also been a lot of misunderstandings. Consequently there is a need for clarification.

In the article scientific director Bengt Holst has described what REALLY happened as well as the background for the decisions.

The three main points of criticism were:

  • Euthanasia/culling of a 2 year old male giraffe
  • Inviting the public to watch the autopsy
  • Feeding the carcass to the lions

Please find the answers in the full article here:


FURTHER READING