FØLG MED I DEN SJÆLDNE OKAPIFØDSEL

5 tegn på at fødslen er i gang:

1. Urolig adfærd

2. Afgang af fostervand

3. Hævelse under halen

4. Stor bule bagtil og ben/hoved der stikker frem

5. Fødslen kan forekomme når som helst på døgnet, men de fleste dyr føder i skumringen eller først på natten, så hold ekstra godt øje med webcamet deromkring.

 

For første gang i 50 år er det lykkedes at få et okapipar til at yngle i Zoolgisk Have. Det har krævet mange krumspring og kreative ideer at få hunnen drægtig på naturlig vis, og det kan du læse mere om længere nede på siden.

Fødslen forventes at finde sted i midt eller slut september og du kan følge med LIVE fra stalden her.

OBS: Okapierne går sammen med en lille dykkerantilope, som nogle gange viser sig på webcam'et. Dog kan du let kende forskel på antilopen og okapiungen, da antilopen er lysere i pelsen og okapiungen er mørk, som sine forældre.

 

ZOO STØTTER OKAPIEN

Zoologisk Have har igennem mange år støttet Okapi Wildlife Reserves arbejde med at bevare okapierne i Congos regnskov. Arbejdet består dels i at udforske okapiernes levevis og dels i at være til stede og gennem denne tilstedeværelse være med til at sikre, at skoven bevares, og at de lokale pygmæer, som nok er okapiernes bedste beskyttere, også kan blive i området. Pengene til at udføre dette arbejde kommer både fra fonde og zoologiske haver verden over, herunder København Zoo. Okapistationen udsender jævnligt rapporter om de mange aktiviteter, der udføres i skoven. Læs meget mere i rapporten her.

MERE OM OKAPIEN

Tålmodig træning

Selvom okapien har vist alle tegn på drægtighed, vil dyrepasserne og dyrlægerne gerne være helt sikre på, at Zoo kan forvente en okapikalv sidst på sommeren. Og til det er en traditionel ultralydsscanning, som man kender det fra gravide kvinder, det bedste middel. Det kan som udgangspunkt dog kun lade sig gøre, hvis dyret bliver bedøvet eller medicinsk beroliget.

Den udfordring har dyrepasserne taget op og har nu gennem måneder trænet hunokapien til at få en scanner på bugen, så drægtigheden en gang for alle kan blive bekræftet. Det har krævet tålmodighed og langsom tilvænning at nå så langt, fortæller dyrepasser Charlie Pedersen: ”Vi begyndte med at bære de blå handsker, man bruger ved scanningen, når vi gik ind i stalden. Det kunne sagtens være noget, hun reagerede på, men det tog hun roligt. Langsomt har vi vænnet hende til, at jeg har en klud med lidt gel på med ind, som skal smøres på bugen før scanningen. Først med kluden hængende ud af bukselommen, og så efter lidt tid har vi gjort kluden våd og strøget hende over bugen med den. Det er også gået fint. Men da vi satte scanneren ind i stalden og tændte for den, blev hun tydeligt nervøs,” siger Charlie.

Set med menneskeøjne virker den tigerstribede scanner med den lave brummen umiddelbart harmløs, men for okapihunnen har det krævet en lang tilvænningsproces blot at have den stående inde i stalden. ”Der er et stykke vej endnu, før vi kan gå helt ind i stalden til hende med scanneren. Men vi forventer, at de to-tre måneders træning og tålmodighed snart giver pote, og så skulle vi meget gerne få bekræftet, at vi får en kalv efter sommerferien,” siger Charlie og går forsigtigt ind til okapien med klud og gel for at fortsætte træningen.

FRA VINTERDEPRESSION TIL OKAPIKALV

Alt tyder på, at Zoo for første gang i 50 år har haft held med at avle en kalv hos okapierne. Men vejen dertil har været lang og bumlet

Zoos første okapi ankom i 1948 direkte fra Congo. En han – og senere også en hun ligeledes fra Congo – flyttede ind i det nybyggede okapianlæg. Anlægget regnes for det første egentlige dyrehus i verden bygget med det formål at holde okapier. Huset er blevet renoveret løbende, men den nuværende generation af okapier bor under samme tag som det første par, der op gennem 1950’erne og 60’erne fik fire kalve. Hannen døde i 1963, og da hunnen døde i 1968, blev det enden på den første periode med okapier i Zoo.

I 1980’erne og 90’erne forsøgte Zoo sig med forskellige sammensætninger af hanner og hunner. En hun, der var avlet i USA, men født i København, levede i mange år i Zoo med to forskellige hanner. Ingen af de to havde held med at parre hende, og derfor besluttede avlsprogrammet i 2007 at flytte hende til Rotterdam Zoo, hvor en meget erfaren avlshan fik mulighed for at parre hende. I 2008 ankom hanokapien Stanley fra Stuttgart Zoo, og i 2011 ankom en hunokapi Luani, og det er Zoos nuværende okapipar.

Lys til et følsomt sind

Det er kendt, at okapier er meget individuelle, og de må derfor behandles vidt forskelligt. Men allerede under den første vinter med Stanley blev det tydeligt, at han havde et særligt følsomt sind og temperament, og alle Zoos eksperter har gjort deres yderstefor at komme op med tiltag, der skulle gøre hans tilværelse så god som muligt. Eksempelvis virkede det som om, at en form for vinterdepression satte ind hos ham i de mørke måneder, hvorefter en indsats for at lysne omgivelserne inden døre blev sat i værk. Lofterne blev malet hvide, og sammen med kraftige projektører giver det et klart hvidt lys, ligesom vinduerne til stalden så vidt muligt altid er nypudsede.

Friske blade og havregrød

Samtidig er det meget vigtigt for ham – og alle andre okapier – at foderet gennem hele vinteren er så optimalt som muligt. Okapier er primært bladspisere i naturen, og derfor skal det importerede lucernehø fra Kentucky i USA være i topkvalitet med flest mulige lucerneblade tilgængelige i høet. En stor gruppe zooansatte tager også på bladpluknings nogle dage henover sommeren for at høste store mængder af friske blade fra specielt piletræer. 

De plukkes forsigtigt og nedfryses til brug som vinterfoder og kan erstatte de friske grene med blade, som okapierne får de øvrige årstider. De friske blade bliver derudover suppleret med hele ananas og meloner, der også virker som berigelse, når okapien skal bruge ekstra tid på at æde dem. Peanutbutter og havregrød bliver smurt ud på træstammer, som okapierne efterfølgende bruger tid til at slikke af, ligesom hampereb og saltblokke også giver både næring og aktiverer okapien.

Den svære parring

Det rette foder og masser af lys havde en tydelig effekt på Stanley. Endnu vigtigere var det imidlertid at få en mage til ham. Det lykkedes i 2011, hvor Antwerpen Zoo leverede en ung hunokapi. Det første år var hun stadig for ung til at parre sig, men heller ikke efter at hun var blevet fuldt kønsmoden, lykkedes det for alvor for de to. Enten lagde hun sig ned, eller også trådte hun et par skridt frem, netop som han skulle til at bestige hende. Dyrepasserne udførte nu en skærpet brunstovervågning, hvorved de to kunne lukkes sammen på det helt rigtige tidspunkt i hendes brunst. Efter en god periode, hvor de så ud til at være blevet tæt knyttet til hinanden, besluttede vi at lade dem gå sammen dag og nat over en længere periode i august 2015. Det har tilsyneladende båret frugt: Hormonanalyser af hunnens fæces har efterfølgende vist, at hun nu er drægtig og skal nedkomme omkring september 2016.

Selskabsantilope

Sideløbende med den succesrige sammenlukning blev det besluttet at skabe en ny hverdag for de to okapier ved at sætte en lille hun af den afrikanske røde dykkerantilope ind til dem. Den blev modtaget med stor nysgerrighed, og senere har okapiernes forhold til antilopen nærmest udviklet sig til en form for hengivenhed, hvor okapierne bruger megen tid på at soignere antilopens pels og lade den følge med i deres daglige gøren og laden. Samlet set har de mange kræfter, de fantasifulde forslag og lidt god timing udmøntet sig i, at okapiparret nu trives bedre end nogensinde. Det bliver derfor meget spændende at se, hvad sensommeren bringer, når vi forhåbentlig kan slå stalddørene op og vise det første okapiføl avlet og født i Zoo i 50 år.

DYREPASSER FOR EN DAG

Vær bl.a. med til at fodre okapien, når du som Dyrepasser for en dag assisterer Zoos dyrepassere med alt lige fra fodringer til træning af dyrene i haven.

BOOK DYREPASSER FOR EN DAG

VOKSENBILLET

Køb billet nu og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 170

BØRNEBILLET

Køb billet nu og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 95