o

Facts om Myresluger


Navn: Myresluger

Videnskabeligt navn: Myrmecophaga tridactyla

Vægt: 18 - 39 kg

Højde: 100-120 cm (Halelængde: 65-90 cm)

Levealder: 20 - 25 år

Drægtighed: ca. 190 dage

Antal unger: 1 stk. I sjældne tilfælde 2 stk.

Fødselsvægt: 1 - 2 kg

Kønsmoden: 2,5 - 4 år

Føde: Termitter, myrer o.lign

Art: Pattedyr

Myreslugeren er en højt udviklet specialist. Med sine store kraftige og skarpe kløer er myreslugeren godt udrustet, når den skal rive hul på termitboerne, for derefter med sin 60 cm lange tunge at hente termitter frem fra boets indre.

Myreslugeren, lever som navnet antyder, af myrer og termitter samt æg og pubber fra disse.

Det er et hårdt job at være myresluger, for termitternes boer er lavet af jord blandet med termittens spyt - en blanding, der bliver hård som cement i den stærke varme. Når først myreslugeren er kommet igennem det hårde lag, ligger der endnu et kæmpe job foran den: indtagelsen af ca. 30.000 termitter dagligt.

Biologi

Den store myresluger lever i meget varierende miljøer. Lige fra vådområder, over regnskove til den tørre savanne. Myreslugeren er et solitært levende dyr, bortset fra perioder, hvor de har unger. De er ikke territotiale, men hvert enkelt individ bevæger sig over et 9.000 ha stort område, i deres søgen efter føde.

Myreslugernes fødesøgningsområder overlapper hinanden, så dyrene af og til mødes. Som oftest ignorerer dyrene hinanden, men i brunstperioderne er det en god møde at holde sig ajour med evt. partnere.

Myreslugeren er aktiv både dag og nat, men graden af aktivitet er afhængig af temperaturer og nedbør.

Den store myresluger er en fortrinlig svømmer og en habil klatrer.