o

Eftermiddagsmøde - mødepakke 3

Hold jeres eftermiddagsmøde i Zoo og få mulighed for at tage dine mødegæster med en tur rundt i Haven efter endt dagsorden. Det er en god måde at slutte et møde af på, hvor I har mulighed for at snakke mere løst. Zoo tilbyder forskellige mødepakker afhængig af, hvornår på dagen I skal holde møde.

Kontakt os hvis I har behov for at holde møde i et andet tidsinterval

Alle vores mødepakker, inklusiv eftermiddagsmøde, indeholder leje af mødelokale, forplejning samt indgang til Zoo i Havens åbningstid. Så brug en eftermiddag i Zoo med både faglige og inspirerende input blandt dyrene.

Mødelokale med forplejning

Når I skal holde møde, er det vigtigt at omgivelserne er inspirerende, lyse og venlige så I kan få mest muligt ud af jeres møde. Hos Zoo er vores lokaler netop lyse og venlige, og så har de derudover enten udsigt til Zoo og Havens mange dyr, eller udsigt til Søndermarken og dens skønne natur.

Til et eftermiddagsmøde i Zoo tilbyder vi:

  • Eget mødelokale med udsigt til Zoo eller Søndermarken fra kl. 13:00-16.30
  • Kaffe, te og isvand 
  • Eftermiddagskage og frugt
  • Adgang til Zoos i Havens almindelige åbningstid

Pris DKK 440 per person inklusive moms.

I alle vores mødelokaler er der trådløst netværk, som I har mulighed for at logge på. Derudover findes der både projektor, lærred, flipover, post-it, blokke og skriveredskaber i lokalerne. I skal dog selv sørge for at medbringe egen PC/Mac. Vi har flere forskellige lokaler at vælge imellem, både store og små, alt efter jeres behov. Der er også enkelte af lokalerne, der har tilstødende grupperum, som man kan benytte sig af, hvis der er noget, der skal diskuteres i mindre grupper. Læs her mere om vores mødelokaler, så du kan finde et der passer til jeres næste møde.

Desuden er Zoo centralt placeret i København på toppen af Valby Bakke, hvor det er nemt at komme til både i bil og med offentlig transport. Der er masser af tilgængelige parkeringspladser i området, så sæt bilen og træd ind af døren til dit lokale, hvor alt vil være klar ved jeres ankomst.

Gør dit eftermiddagsmøde til mere end et møde!

I Zoo har vi masser at byde på af spændende aktiviteter, hvis I skal afholde et møde hos os.

Giv f.eks. dine mødedeltagere en uforglemmelig start, pause eller afslutning på jeres møde ved at kombinere jeres eftermiddagsmøde med et af vores underholdende arrangementer. Og vi har noget for enhver smag: Vi har både interessante foredrag og en guidet tur, hvor du kan høre en masse sjove og skønne historier om dyrene i Zoo.

Skal mødedeltagerne udfordres lidt mere, tilbyder vi også teambuilding, hvor I kan få testet samarbejdet. Eller hvad med at slutte mødet af med at teste dine deltageres mod, når det gælder kryb og kravl, ved at prøve aktiviteten ’Oplevelser med kryb og kravl’.

Hat du lyst til at høre mere om vores eftermiddagsmøder eller muligheden for at kombinere med et arrangement, så kontakt vores salgsafdeling.


KONTAKT OG BOOKING