o

Zoo er en del af EAZA-kampagnen "Lad det gro", der i 2016 og 2017 har til formål at fremme lokal biodiversitet.

Tiltræk lokalt dyreliv

Hvis du har en have, kan du tiltrække dyreliv. Insekter er vigtige bestøvere, og fuglene sikrer et lavt antal skadedyr i haven. Lav nogle bunker af grene; det skaber gode levesteder for mange dyr,

Sæt redekasser op til fuglene og byg et insekthotel af kviste, mursten og ituslået keramik. Læs mere om mulighederne her.

BYG ET INSEKTHOTEL

 

Insekter er nødvendige for, at blomster og træer bliver bestøvet. Insekter er også med til at nedbryde visne blade og døde dyr. De ”gode” insekter er ligeledes med til at holde bestanden af ”uønskede” insekter nede.

Et insekthotel skal indeholde en masse hulrum, der fyldes med forskellige materialer - eksempelvis kviste og grene, mursten og tovværk. Insekterne kan bo i hulrummene, som også er gode pladser til æglægning. Hotellet placeres i det fri med adgang til regn og rusk, for her er fugtige værelser i høj kurs.

PLANT BLOMSTER

 

Planter giver pollen og nektar til bier, sommerfugle og andre insekter, der bestøver blomsterne. De er derfor vigtige for biodiversiteten i dn have. Vælg forskellige lokale planter, så der er pollen og nektar hele sæsonen.

SÆT EN FUGLEKASSE OP

 

Fuglekasser bringer liv til haven. Det er hyggeligt at følge med, når det travle fuglepar fodrer deres sultne unger. Som ekstra bonus spiser fuglene mange af havens skadelige insekter.

Du kan også være heldig at lokke den brogede fluesnapper til haven. Den spiser masser fluer og myrer, og hvis der er for mange af dem omkring havebordet, kan fluesnapperen hjælpe med til at løse problemet.

LAV EN BUNKE

 

Hvis du laver en bunke af grene, skaber det gode levesteder til mange dyr. Det rådnende træ er en mangelvare i naturen, hvor skove og haver typisk er meget ryddelige. Biller, bænkebidere og svampe savner det rådne træ. Husk at det skal være ubehandlet træ, og at du gerne må arrangere bunken lidt kunstnerisk.