Bevarelsesarbejde med løveaber i Brasilien

Skrevet af Rikke Høm Jensen

På en gren i den sydøstlige del af den brasilianske kystregnskov sidder en gylden løveabe og tygger sammen om et grønt insekt med skjold og vinger.

I syd arbejder Rio de Janeiros 12 millioner indbyggere inklusive forstæder sig ind i kanten af regnskoven. I nord skærer hovedvej BR 101 gennem regnskoven for at lette transporten af den petroleum, byen Macaé producerer. I midten lever løveaben. Den er truet, og findes kun her.

Regnskovens puslespil

Når urbanisering gnaver kanten af regnskoven, og private jordejere rydder lysninger til kvægdrift, mens hovedvejen opdeler den i puslespilsbrikker, så bliver løveaberne fortrængt til klatter af regnskov, som ikke hænger sammen. For små leveområder er en trussel mod aberne, fordi det skaber indavl, som i naturen har dødelig udgang.

”Men det er, hvad vi har at arbejde med. 12 skovfragmenter. De er ikke særlig store, og de ligger ikke særlig langt fra Rio de Janeiro, men de er der,” siger Jim Dietz, som sammen med ægtefællen Lou Ann for nylig gæstede Zoo for at fortælle om det løveabeprojekt, som Zoo nu i 19 år har støttet. Ægteparret er de drivende kræfter i organisationen Save the Golden Lion Tamarin og var med til at grundlægge den brasilianske hovedorganisation Associação Mico-Leão Dourado (AMLD), som står for projektet.
I 1984 var der 150-200 løveaber tilbage i naturen. For at redde løveaben fra at uddø er AMLD’s videnskabsbaserede mål at genetablere en bestand i naturen på 2.000 løveaber, som har 25.000 hektar sammenhængende og fredet regnskov at leve i.

”Hvis vi har 2.000 løveaber, der formerer sig, behøver vi ikke bekymre os om indavl og tab af genetisk arvemasse,” siger Jim Dietz.

Han forklarer, hvordan AMLD i 1984 satte 146 løveaber, som var født i zoologiske haver, ud til de vilde løveaber, og hvordan man med møje og besvær i årevis flyttede løveaber til regnskovsklatter, hvor de ikke længerefandtes, fordi aberne for år tilbage var blevet fanget, solgt og spist.

I begyndelsen var dødeligheden høj blandt de aber, der blev sat ud.

”Men holdt vi dem i live længe nok, til at de fik unger, så lærte ungerne at bevæge sig rundt i skoven og finde mad selv,” siger Jim Dietz.

En lys, men usikker fremtid

I 2015 er de 146 avlede plus de 150-200 vilde blevet til 3200 vildtlevende løveaber.

De lever tilmed i 48.000 hektar regnskov. Men puslespillet er ikke samlet.

”Hvis vi kan sætte alle skovområderne sammen, kan vi bevare 99,5 pct. af løveabernes genetiske diversitet over de næste 100 år,” siger Jim Dietz.

”En måde at forbinde regnskovsområderne på er via faunabroer. Broer beplantet med træer, som rækker henover hovedvej BR 101, så aberne kan passere. Det er lykkedes AMLD og den brasilianske regering at få firmaet, som lige nu udvider motorvejene, til inden nytår at komme med en plan for, hvordan faunabroerne kan integreres i motorvejsarbejdet,” forklarer Jim Dietz.

“Vi har skov nok. Vi har aber nok. Snart vil skovområderne være forbundne, men fredningen af skoven bliver AMDL’s store opgave på sigt,” siger Jim Dietz.

Primater på sukkerafvænning

 

 

Dyrepasserne er jævnligt på kurser i udlandet, og læring herfra smitter af på den daglige drift i Zoo. Ny viden har blandt andet påvirket, at primaterne i Zoo derfor har været på sukkerafvænning. Dyrepasserne har i mange måneder arbejdet med at udfase frugt fra foderet, da man har fundet ud af at frugt indeholder meget sukker, som er skidt for primaternes helbred og adfærd.