o

Facts om Karakal


Navn: Karakal

Videnskabeligt navn: Caracal caracal

Vægt: Hanner: 12 - 19 kg, hunner: 8 - 13 kg

Højde: Hanner: 70 - 91 cm, hunner: 62 - 75 cm

Levealder: 10 - 12 år

Drægtighed: 62 - 81 dage

Antal unger: 2 (sjældent 4)

Fødselsvægt: 200 - 300 gram

Kønsmoden: 1 år

Føde: Små og mellemstore pattedyr, fugle, firben og slanger.

Art: Pattedyr

Eminent fuglefanger

Karakalen er ekspert i at fange fugle. Med et samlet afsæt springer den flere meter op i luften og slår fuglene ned med poten. Den kan springe hele tre meter direkte op i luften. Karakalen slår fuglen ihjel ved at brække nakken på den. Karakalen lever ikke kun af fugle, men tager også smågnavere samt mindre antiloper.

Biologi

Man ved næsten intet om karakalens sociale adfærd. Nogle mener, at den lever alene, andre mener, den lever parvis. Den er en af de få katte, der er dagaktiv og generelt mere aktiv end andre katte.

Karakalen er en slank, langbenet kat med en gylden pels og karakteristiske hårtotter på ørerne. Karakalen kaldes også ørkenlos på grund af de lange hårduske på ørerne.

Karakalen er tilpasset et liv i tørre sandområder, bl.a. har den meget brede poter med et ekstra hårlag, der giver den et godt afsæt i det løse sand.

Karakalen regnes i dag for en truet dyreart, bl.a. på grund af menneskets intensive jagt på den. Karakalen har ry for at dræbe små lam - et ry, den ikke helt har fortjent. I Indien er karakalen næsten udryddet.