o

Event: Oplev isbjørnen få is!

Mandag den 27. februar kl. 11.30

I anledningen af international isbjørnedag mandag den 27. februar får hunisbjørnen i Zoo et stort læs is som berigelse.

Isen giver isbjørnen mulighed for at køle sig ned, rense pelsen, grave efter føde, glide med for- og bagkrop og vigtigst af alt undersøge noget nyt.

Kig forbi - det plejer ikke at gå stille for sig!

Nedenfor kan du læse om hvorfor vi giver is, se hvordan det gik sidste gang bjørnene fik is og hvad International Isbjørnedag går ud på.

HVORFOR FÅR ISBJØRNEN IS?

Isbjørnene i Zoo får is som berigelse, der imødekommer deres naturlige adfærd. Isen giver bjørnene mulighed for at køle sig ned, rense pelsen, grave efter føde, glide med for- og bagkrop og vigtigst af alt undersøge noget nyt. Da omgivelserne i Zoo ikke er lige så omskiftelige som i naturen, skal isbjørnene indimellem have nogle andre indtryk at tage stilling til. Her fungerer isen som noget isbjørnen ikke møder hver dag i det danske klima. For at bevare nyhedsværdien af isen gives den kun et par gange om året, som en ekstraordinær overraskelse.

LÆS MERE OM BERIGELSE

Se hvordan isbjørnene tidligere har taget imod isen

INTERNATIONAL ISBJØRNEDAG

Isbjørnen er truet af den globale opvarmning. International Isbjørnedag sætter fokus på problemet og viser, hvad der kan gøres for at vende udviklingen. Du kan også hjælpe ved at mindske dit CO2 udslip i dagligdagen: Skru fx ned for varmen eller kør lidt mindre bil.

Vil du vide mere om International Isbjørnedag og hvad du ellers kan gøre for at hjælpe, så læs mere på Polar Bears Internationals hjemmeside her.

POLAR BEARS INTERNATIONAL

DU KAN OGSÅ GIVE IS

Vil du også være med til at berige dyrenes hverdag? Køb et gavekort på fx 250 kg. is til isbjørnene, 2 meter naturreb til aberne eller et ton sand til elefanterne.

Læs mere og se udvalget her.

Fra dig til dyrene

KØB BILLET

Gå ikke glip af eventet - køb billet nu og spring køen over ved indgangen.

Pris
DKK 180

KØB ÅRSKORT

Køb årskort her, få adgang til Zoo 365 dage om året og masser af fordele.

Pris
DKK 440