o

Omkring årtusindskiftet regnede man med en samlet girafbestand på 140.000 individer. Men de seneste opgørelser viser tal på højst 80.000. Den største trussel mod girafferne i dag er opsplitningen af deres leveområder. Giraffer er savannedyr og færdes normalt over store områder. Men med den stigende inddragelse af savanne til landbrugsjord og udbygningen af infrastrukturen til de store byer forsvinder livsgrundlaget for girafferne, og bestanden falder drastisk.

Skal man sikre bestanden for fremtiden, er der brug for eksakt viden om giraffernes socialstruktur. Derfor startede begyndte Zoo i samarbejde med Københavns Universitet i 2012 et langtidsstudie af girafbestanden i Pilanesberg National Park. Formålet med forskningsprojektet er at klarlægge dynamikken i en girafbestand.

Også giraffernes DNA undersøges. I alt er der 180 giraffer i nationalparken i Pilanesberg, og de er nu alle identificeret via deres mønster på halsen. Halsmønstrene er lige så forskellige som vores fingeraftryk og kan derfor bruges til at identificere de enkelte giraffer.

Næste skridt er så at bestemme dyrenes indbyrdes slægtsskab. Det gør man ved at lave DNA-undersøgelser af vævsprøver, som indsamles over de næste par år. Når slægtsskabet kendes, kan man se, hvordan floksammensætningen ændrer sig over tid. På den måde får man et godt billede af, hvordan girafflokke dannes og udvikles og dermed også et godt grundlag at bygge en forvaltning af Afrikas resterende girafbestande på.

EN SAVANNE UDEN GIRAFFER?

Zoo er gået sammen med forskere på Københavns Universitet i et forskningsprojekt i Pilanesberg National Park i Sydafrika. Projektet skal give viden om giraffernes levevis og være med til at sikre, at kommende generationer også kan se vilde giraffer på savannen.

LÆS MERE OG STØT