Er giraffen i fare for at uddø?

En unik langhals

Da Zarafa, en nubisk giraf, i 1826 vandrede 750 kilometer fra havnen i Marseilles til Paris på 41 dage, vakte det stor opsigt. Det var første gang, man stiftede bekendtskab med så stort et dyr, og folk stimlede sammen ved ruten for at få et blik af det underlige dyr, som man indtil da kun havde hørt om.

Giraffen var en gave fra Muhammed Ali af Ægypten til Kong Charles X af Frankrig og var blevet sejlet til Marseilles fra Cairo, før den påbegyndte sin lange gåtur til Frankrigs hovedstad.


Kraftig tilbagegang i bestanden
De færreste kan vel forestille sig en verden uden giraffer. Men passer vi ikke på, kan det kun alt for hurtigt blive en realitet. Antallet af giraffer i Afrika er gået kraftigt tilbage i de seneste årtier, uden at man egentlig har bemærket det.

Omkring årtusindskiftet regnede man med en samlet girafbestand på 140.000 individer. Men de seneste opgørelser viser tal på højst 80.000. En så kraftig nedgang på kun 15 år har fået det internationale samfund til at råbe vagt i gevær.

Giraffen er på vej ud af Afrikas fauna, og sker det, mister vi ikke kun en unik art, men et ikon for den afrikanske dyreverden og en art, der har indtaget en helt speciel økologisk niche.


Truet af infrastruktur og landbrug
Den største trussel mod girafferne i dag er opsplitningen af deres leveområder. Giraffer er savannedyr og færdes normalt over store områder. Men med den stigende inddragelse af savanne til landbrugsjord og udbygningen af infrastrukturen til de store byer forsvinder livsgrundlaget for girafferne, og bestanden falder drastisk.

Allerede nu findes de fleste giraffer i nationalparker og egentlige reservater, og skal man sikre bestanden for fremtiden, er der brug for eksakt viden om giraffernes socialstruktur. Hvordan grupperer de sig, hvordan spredes ungdyrene fra flokken, hvad er de indbyrdes relationer mellem individerne i en flok osv. Alt sammen noget, man ved forbavsende lidt om.

Zoo følger giraffer i generationer
Derfor startede Zoologisk Have i samarbejde med Københavns Universitet i 2012 et langtidsstudie af girafbestanden i Pilanesberg National Park, hvor Zoo siden 2011 har haft en forskningsstation. Formålet med forskningsprojektet er at klarlægge dynamikken i en girafbestand.

Giraffer færdes i flokke af meget forskellig størrelse, og undersøgelser har vist, at flokstørrelsen ikke er konstant. Hvis to flokke mødes og kort efter skilles igen, kan de to flokke have en helt anden sammensætning. Nogle giraffer er gået fra den ene flok til den anden, så tilsyneladende er der ikke særligt kraftige bånd mellem de enkelte giraffer i flokken.

Men hvad er det, der gør, at nogle giraffer holder sammen, og andre forlader flokken. Er det alderen? Er det et spørgsmål om køn? Eller har det med deres indbyrdes slægtsskab at gøre? Man ved det ikke. Men skal man kunne forvalte de resterende girafbestande på ordentlig vis, er det nødvendigt at have den viden. Og det er dét, Zoos langtidsprojekt har sat sig for at belyse.


Resterende flokke skal forvaltes
De foreløbige resultater for undersøgelsen er ret spændende. Vi ved nu, at hunner former stærkere sociale bånd end hanner, at ungdyr ofte søger sammen, og at ældre hanner holder sig mere for sig selv. Men for at komme mere i dybden med denne undersøgelse har vi brug for at kende til giraffernes indbyrdes slægtsskab.

I alt er der 180 giraffer i nationalparken i Pilanesberg, og de er nu alle identificeret via deres mønster på halsen. Halsmønstrene er lige så forskellige som vores fingeraftryk og kan derfor bruges til at identificere de enkelte giraffer. Næste skridt er så at bestemme dyrenes indbyrdes slægtsskab. Det gør vi ved at lave DNA-undersøgelser af vævsprøver, som vi indsamler over de næste par år.

Når vi kender slægtsskabet, kan vi se, hvordan floksammensætningen ændrer sig over tid. Og vores håb er, at vi kan følge denne udvikling over en hel generation, dvs. over de næste tredive år. På den måde får vi et godt billede af, hvordan girafflokke dannes og udvikles og dermed også et godt grundlag for at bygge en forvaltning af Afrikas resterende girafbestande på.

SMS TEKSTEN ZOO TIL 1272 OG STØT MED 30 KR

 

Vis din støtte og giv et bidrag til forskning i og bevarelse af de fascinerende giraffer.

SMS teksten ZOO til 1272 og støt med 30 kr. + trafiktakst.

SMS teksten GIV til 1272 og støt med 150 kr. + trafiktakst.

STØT ONLINE

Køb årets kunstplakat

 

Kunstplakaten koster 299 kr. og kan købes i Zoobutikken ved indgangen. 150 kr. fra hvert salg går til Zoos arbejde med at bevare savannens vilde giraffer.

Køber du plakaten i webshoppen tillægges 48 kr. til porto og forsendelse.

LÆS MERE

SPØRGSMÅL OG SVAR

 

Få mere af vide om baggrunden for kampagnen og hvordan pengene hjælper Zoos arbejde med girafferne i Pilanesberg National Park i Sydafrika. 

SPØRGSMÅL OG SVAR