o

Firmaaften med løverne

Naturen er forunderlig og om aftenen præges stemningen af dyrenes natlige aktiviteter som i dagstimerne ofte venter på tusmørket. Zoo tilbyder en enestående oplevelse for at opleve denne stemning til dig og dine udvalgte, når vi slår dørene op og byder jer indenfor til en aften efter normal åbningstid.

På denne aften fokuserer vi på livet på savannen. Oplev løverne blive beriget og måske brøle deres advarsel til andre løver i København. Se de store dyr på Savannen helt tæt på, når giraffer, næsehorn og zebraer kommer hen for at få aftensnacks, mens zoos dygtige medarbejdere fortæller levende om livet på savannen.
Denne aften er Zoo forbeholdt jer og I bestemmer selv, hvilke aktiviteter I har lyst til at overvære og deltage i.

Praktisk info:

Hvornår: Dato aftales nærmere
Tidspunkt: Kl. 18-21 eller kl. 19-22 afhængig af Zoos åbningstid
Varighed: 3 timer
Antal: Min. 1000 personer – max 5000 personer
Pris: Fra DKK 95 per person, dog minimum fra DKK 90.000.
Mad og drikke: Provianten, udvalgte kiosker og Zoobutikken holder særligt åbent. Her er det muligt at købe mad og drikke, som kan nydes på en af de udendørs spisepladser.

Der er også mulighed for at tilkøbe forplejning. Indhold til menu aftales nærmere.

PROGRAM:

Løverne beriges
Bavianerne beriges
Savannens dyr fodres
Tigerne fodres
De australske dyr fodres

Workshop under hele arrangementet:

Oplev sommerfuglenes univers I Zoolab
Lær om sommerfuglenes liv og undersøg larver og pupper. Lav din egen flotte, blafrende sommerfugl til at tage med hjem.

Besøg Børnezoo og bliv skindekspert og lær om dyrene på savannen
Udforsk skind og kranier fra savannens dyr og find ud af, fra hvilket dyr kranierne stammer fra. En zoomedarbejder fortæller sjov viden om dyrene, og viser hvordan I kan lave et fint armbånd af skind fra savannens dyr

Firmaaften fortsat

Tilkøb:

Fri benyttelse af Zootårnet og vogne DKK 8.000

Ekstra fodring, træning berigelse – vælg mellem DKK 7.000 per styk
1. Elefanterne beriges udenfor
2. Kameltræning
3. Hestetræning med efterfølgende fri lej på hestenes agility bane

Insekter – en sprød snack i Zoolab DKK 10.000
Smag et lækkert udvalg af stegte insekter. En Zoomedarbejder
tilbereder stegte, saltede græshopper, melorme eller kakerlakker.

Vaffelbageriet i Børnezoo DKK 5.000
Få en hyggelig aften med vaffelbageri for hele familien.
En Zoomedarbejder hjælper til, og undervejs finder vi sammen ud af
hvor æg, salt, mel, og mælk kommer fra.

Lav en nøglering af strudse æggeskal i Børnezoo DKK 5.000
Sjov med æg fra verdens største fugl. I strudseværkstedet kan I afprøve
kræfter med at forvandle stykker af strudseskal til et smukt halssmykke
eller en nøglering. En zoomedarbejder fortæller sjov viden om strudsen
ved hjælp af fjer, strudselæder, kranier og æg.

Bag kulisserne DKK 7.000 per styk
Ved følgende oplevelser får I mulighed for at komme bag om kulisserne
og besøge dyrenes stalde (bemærk at dyrene er udenfor) – vælg mellem:

1. Flodhestestalden og næsehornsstalden

ELLER

2. Elefantstalden og Tropekøkkenet

Skoletjenesten DKK 10.000
I Skoletjenesten kommer I tæt på slanger, vandrende pinde, kakerlakker,
mus og meget andet. I finder svar på spørgsmål som ”hvordan holder
man en kakerlak?” og ”hvad er forskellen på en skink og en agame?”.
En Zoomedarbejder fortæller om dyrene og viser, hvordan de håndteres.

Besøg Zoos foderkøkken DKK 5.000
Se og hør om alt det foder der bliver brugt i Zoo, og kig ind i Zoos
kæmpe fryser og køleskab.

Besøg elefanternes anlæg DKK 10.000
Vær med når vi inviterer på besøg i hunelefanternes indeanlæg. Her
kan du hjælpe med at gemme foder, og føle hvordan det er at gå rundt i
det samme sand, som Zoos over 3 tons tunge elefanterne normalt betræder.
Elefanterne bliver efterfølgende lukket ind til alle de gemte lækkerier.