o

Vandrende pind

Facts om Vandrende pind


Navn: Vandrende pind

Videnskabeligt navn: Extatosoma tiaratum

Højde: Kropslængde: hanner: 8-10 cm, hunner: 12-14 cm

Levealder: Hanner: 3,5 måneder, hunner: 8 måneder

Antal unger: Op til 10 æg om dagen, i alt ca. 1000 æg

Fødselsvægt: ca. 20 mm

Føde: Blade, primært fra eukalyptustræer og sagopalmer

Art: Leddyr

Rugetid: Befrugtede æg: 4-6 måneder, ubefrugtede æg: 8-12 måneder

Den vandrende pind er en mester i camouflage. Den lange slanke krop med den brune, ru overflade ligner fuldstændig en tynd pind eller en lille kvist. Når den vandrende pind hænger i vegetationen og holder fast med de små kroge på "fødderne", blafrer den med vinden, og camouflagen er perfekt.

Skulle en rovfugl alligevel opdage insektet, lader det sig falde til jorden og ligger helt stift med benene ind til kroppen – illusionen om, at det bare er en tør kvist, er perfekt. Og skulle rovfuglen prøve at prikke til et ben, kan den vandrende pind lade det knække af. Nymfer regenerer benet, mens de voksne må leve videre uden.

Forstyrres den vandrende pind, "leger" den skorpion: Bøjer bagkroppen hen over forkroppen og imiterer skorpionens trueadfærd. Den vandrende pind er bare helt ufarlig, uden nogen form for giftkrog.

Den vandrende pind formerer sig både kønnet, dvs. at hun og han parrer sig, og ukønnet, dvs. "jomfrufødsler", hvor hunner lægger ubefrugtede æg. Ved den kønnede formering bliver resultatet 50% hunner og 50% hanner, ved den ukønnede formering klækkes der kun hunner.