o

Læs seneste nyheder om Tamsvin

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Tamsvin

Læs mere

Facts om Tamsvin

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder




tirsdag 11.04-2017

Smågrise født i påsken

Et hold smågrise så dagens lys mandag morgen i Børnezoo. Når ikke grisene patter ved soen, klumper de sig sammen under den røde varmelampe helt ud mod publikum. Afhængig af vejret vil de om et par uger bevæge sig udenfor i grisestien, men kan indtil da opleves inde i stalden. Se med i videoen hvor dyrepasser Nikolaj fortæller om de nyfødte grise.
Læs mere
Se video

Facts om Tamsvin


Navn: Tamsvin

Videnskabeligt navn: Sus scrofa f. domestica

Vægt: Orne: op til 400 kg, so: op til 300 kg

Højde: Orne: op til 200 cm, so: op til 180 cm

Levealder: Maksimalt 20 år

Drægtighed: 115-116 dage (tre måneder, tre uger og tre dage)

Antal unger: 10-12 pattegrise

Fødselsvægt: 1500 gram

Kønsmoden: 7-8 måneder

Føde: Plantedele, rødder, nødder, agern, bog, svampe, græs, orme, larver, insekter og smådyr

Art: Pattedyr

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til. 
Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.

Alle tamsvinracer stammer fra vildsvinet (Sus scrofa), der er vidt udbredt i skovområder fra Vesteuropa til Japan. Vildsvinet blev i starten af 1800-tallet udryddet i Danmark. Enkelte individer findes i dag i de danske skove og er dyr, der er undsluppet fra vildsvinehold.

Vildsvinet blev for ca. 9.000 siden tæmmet i såvel Europa som Indien, Kina og Malaysia. De domesticerede svin kom til Danmark for 5- 6.000 år siden. I 1800-tallet begyndte man at holde svin på stald, og i dag holdes langt den største del af svinebesætningerne i store staldsystemer.

I dag slagtes der omkring 22 millioner svin om året i Danmark. Langt den største del eksporteres. De største aftagere er England og Japan.

Alt på et svin bliver brugt: Udover kød, flæsk og bacon bruges svinet til flæskesvær, benmel, blodpølse, fedt, hundefoder, hår til pensler og børster, skind, gelatine til vingummi og husblas, farvestoffer, sæbe, læbestift og medicin. I dag arbejder man på at kunne transplantere svineorganer til mennesker, idet de to vævstyper ligner hinanden meget.

Der findes i alt ca. 40 svineracer. De fire mest almindelige i Danmark er dansk landrace, Yorkshire, Duroc og Hampshire. Alle har forskellige egenskaber - nogle racer får mange unger og er gode til at passe dem, nogle er meget omgængelige racer, og andre vokser hurtigt og producerer meget kød. For at udnytte egenskaberne optimalt blander man racerne, så de fleste slagtesvin i dag er en blanding af flere racer.