o

Facts om Tamkanin


Navn: Tamkanin

Videnskabeligt navn: Oryctolagus cuniculus domestica

Vægt: 900 - 2000 gram

Højde: Gennemsnitligt 38-50 cm

Levealder: 2 år, i fangenskab op til 8 år

Drægtighed: 28-31 dage

Antal unger: 1-9 unger

Fødselsvægt: 30-50 gram

Kønsmoden: 5-8 måneder

Føde: Græsser, plantedele, bark, knopper, skud og rødder.

Art: Pattedyr

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til. 
Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.

Tamkaninen stammer fra den lille vildkanin (O. cuniculus), der oprindeligt var udbredt i Spanien og Frankrig. I dag er den vilde kanin udbredt over næsten hele verden - også i Australien, hvor den blev udsat i slutningen af 1800-tallet. Vildkaninen er udbredt i Danmark i Sønderjylland, hvor den ved århundredeskiftet blev udsat af jægere i området ved Flensborg. I 1970'erne og 1980'erne blev kaninen ulovligt udsat på Lolland og Bornholm, og i dag er den udbredt på en række småøer.

Man ved, at romerne allerede for 2.000 år siden holdt kaniner i særlige gårde. Siden domesticerede munkene kaninen. Kaninkød blev - ifølge munkenes religion - ikke kategoriseret som "rigtigt" kød. Munkene kunne derfor spise kaninkød i hele fasteperioden. I dag bliver kaniner stadig brugt som køddyr, men specielt i Danmark bliver de brugt som kæle- og hobbydyr. Desuden bruges kaninen som laboratoriedyr.

I løbet af 1900-tallet er der foregået et egentligt avlsarbejde, så man i dag har over 30 forskellige kaninracer - lige fra kæmpestore vædderkaniner til dværgkaniner.

De mest almindelige racer er hermelin, hollænder, fransk og belgisk vædder samt hvid landkanin. Racen sølvkanin ligner meget den oprindelige vildkanin. Racen "angora" udvikler en særlig lang og blød uld.