o

Facts om Rød ibis


Navn: Rød ibis

Videnskabeligt navn: Eudocimus ruber

Højde: 56-70 cm

Antal unger: 1-3 æg

Kønsmoden: 3-6 år

Føde: Krebsdyr, insekter, fisk

Art: Fugle

Rugetid: 21-23 dage

Den røde ibis lever i sump- og kystområder i Sydamerika. Her søger den føden i vandet. Det lange spidse næb fungerer som en pincet, der opsamler de små dyr. Fuglene fouragerer sammen i flokke på 30-70 individer, mens de yngler i meget store redekolonier på op til 5.000 individer.

I de unge ibisers første leveår er de brune. I deres andet leveår bryder en del røde fjer frem i den brune fjerdragt, men først i ungfuglenes tredje leveår får de forældrenes flotte røde farve.
Ungernes brune farve virker pacificerende på de voksne fugle. Først når fjerdragten bliver helt rød, bliver de unge fugle betragtet som konkurrenter og som egnede partnere. De røde ibiser yngler som oftest først, når de er 5-6 år.