o

Facts om Hvid stork


Navn: Hvid stork

Videnskabeligt navn: Ciconia ciconia

Vægt: 2,5-4,5 kg

Højde: 100-105 cm

Levealder: 35 år

Antal unger: 4 æg

Kønsmoden: 2-5 år

Føde: Små pattedyr, større insekter, padder, krybdyr og fisk

Art: Fugle

Rugetid: 33-34 dage

Storken er en af Europas største fugle med et vingefang på over 2 meter. Den er let genkendelig på den hvide fjerdragt, sorte vinger, røde næb og lange, røde ben. De første storke viser sig i Danmark i marts måned, hvor de kommer trækkende fra vinterkvartererne i Afrika. Storkens rede er meget stor og som oftest placeret meget højt oppe, fx på toppen af et tag. Når en af fuglene vender hjem til reden, bliver den hilst af magen med en let genkendelig "næbknebren". Storken lægger hovedet tilbage med issen mod ryggen og kaster det derefter forover, mens den klaprer med næbbet.