o

Grøn frø

Facts om Grøn frø


Navn: Grøn frø

Videnskabeligt navn: Rana esculenta

Højde: Hanner: 5,5-10 cm, hunner: 6,0-11 cm

Levealder: 10-15 år

Antal unger: 1.000-5.000 æg fordelt i mindre klumper a 200-300 æg

Kønsmoden: Hanner 5,5 cm (2 år), hunner 6,2 cm (3 år)

Føde: Haletudser: Bakterierigt materiale og alger. Mindre frøer: Insekter. Voksne frøer: Større insekter, fugle samt andre frøer.

Art: Padder

Rugetid: Klækketid for æg 5 dage, udvikling af haletudser 60-120 dage

Den grønne frø er en stor, kraftig frø med svagt vortet hud. Ryggen er grøn med mørke tegninger og en lys rygstribe. Bugen er lys med mørke pletter.

Den grønne frø er oprindeligt ikke en ægte art, men er opstået som en krydsning mellem to andre arter - latterfrøen og den kortbenede grønne frø.

Den grønne frø tilbringer foråret og sommeren i vandhuller og småsøer og går i dvale i løbet af september. Nogle individer overvintrer på land, hvor de graver sig ned, mens andre overvintrer under vand.
Ligesom alle andre paddearter i Danmark er den grønne frø antalsmæssigt gået voldsomt tilbage. I dag er alle voksne individer fredede, og haletudser samt æg må kun indsamles i meget begrænset omfang og efterfølgende sættes ud, hvor de oprindeligt blev fundet.