o

Læs seneste nyheder om Asiatisk elefant

Her på siden kan du læse alle de artikler der er skrevet om Asiatisk elefant

Læs mere

Facts om Asiatisk elefant

Vægt / Højde / Levealder / osv..

Læs mere

Nyheder


torsdag 09.03-2017

Byggeri i Elefanthuset

Forberedelserne til den kommende elefantfødsel er nu nået til elefanternes indeanlæg. Her vil håndværkerne de næste 3-4 uger bygge en træningsboks til ungen, og elefanterne kan derfor kun ses i hannens anlæg måneden ud.
Træningsboksen skal benyttes af dyrepasserne og elefantungen allerede kort efter fødslen. Boksen bliver bygget, så dyrepasserne kan få adgang til ungen uden at skille den fra moren. Ungen skal vænnes til at få jævnlige sundhedstjek og få taget blodprøver, dels for at tjekke den generelle sundhed og dels for at kunne gribe ind så tidligt som muligt, hvis den alvorlige herpesvirus skulle vise sig.
Det kan du læse mere om i artiklen Kampen mod elefantherpes længere nede på siden.
Læs mere
torsdag 16.02-2017

Ny berigelse i elefantstørrelse

Der var pusten, øreflappen og snabeltrut hos elefanterne, da de i dag blev lukket udenfor til en stor overraskelse. I udeanlægget lå der en ca. 600 kg tung kæmpe-feeder, som elefanterne skulle trille med for at få godbidder ud.
Formålet med den nye berigelse er at udfordre elefanterne fysisk og lade dem bruge længere tid på at finde føden. Den yngste hunelefant Surin lurede hurtigt fidusen ved at akubbe til feederen for at få æbler ud – se med i videoen her.
Læs mere
Se video
torsdag 05.01-2017

Elefanter med kolde ører

Nok er de kendt som tykhuder, men elefanter kan også mærke kulden. Se med i videoen her, hvor dyrepasser Rasmus Pedersen fortæller, hvordan det er at være elefant, når frosten bider.
Læs mere
Se video
onsdag 09.11-2016

Elefant smadrer kæmpegræskar

De over 200 kg tunge kæmpegræskar fra Tivolis halloween-udstilling var ingen sag at smadre for elefanterne i dag. Der blev både trampet på, sparket til og ædt af de store saftige græskar, som er god aktivering for elefanterne. Se med:
Læs mere
Se video

Facts om Asiatisk elefant


Navn: Asiatisk elefant

Videnskabeligt navn: Elephas maximus

Vægt: Op til 5 tons

Højde: Op til 3 meter høj, op til 6 meter lang

Levealder: Maksimum 70 år

Drægtighed: 18-22 måneder

Antal unger: 1

Fødselsvægt: 100 kg

Kønsmoden: 8-14 år

Føde: Blade, kviste, bark, frugter, græs, urter, rødder og til tider vandplanter

Art: Pattedyr

Der findes to elefantarter - den asiatiske og den afrikanske. Arterne kan let skelnes fra hinanden: Den afrikanske er større end den asiatiske og kan veje op til 8 tons. Snablen ender i 2 "fingre" hos den afrikanske og kun i én "finger" hos den asiatiske. Rygfaconen hos de to arter er forskellig, ørerne har forskellig størrelse, og den afrikanske elefant er mere rynket i huden end den asiatiske. Desuden har begge køn hos den afrikanske art stødtænder, hvor det hos den asiatiske kun er hannerne, der har store stødtænder. Asiatiske hunelefanter har så små stødtænder, at de er svære at få øje på. Der findes en underart af den afrikanske elefant, der kaldes skovelefanten. Skovelefanten er mindre end den afrikanske og lever i skovområderne i Congo.

Hunelefanterne lever sammen i et matriarkat med unger i alle aldre i grupper på op til 40 medlemmer, og de ældste hunner leder gruppen og beskytter de unge dyr mod farer. Flere grupper kan imidlertid samles i større, såkaldte klaner, som kan tælle op til 200 individer. Hanelefanterne lever som oftest alene. Kun når de er i musth, mødes de med hungrupperne. Musth er en slags brunst, hvor hannen er særlig aggressiv og i stand til at jage alle andre hanner væk og parre sig med hunnerne.

Elefanter er meget dårlige til at fordøje føden. De udnytter kun omkring 50% af den føde, de indtager. Elefanten er derfor nødt til at æde mange kilo græs, bark, blade og grene om dagen. Omkring 150 kilo skal den dagligt finde og sætte til livs, og elefanten bruger da også omkring 16 timer i døgnet på at fouragere. Resten af dagen bruges på at hvile og bade i mudderhuller eller søer. Elefanten har 6 sæt kindtænder, som kommer frem, efterhånden som det foregående sæt er slidt ned af den hårde føde. Når det sidste tandsæt er slidt ned, kan elefanten ikke længere æde og dør af sult.

Den asiatiske elefant har været udnyttet af mennesket i mere end 5.500 år, men er aldrig blevet det tamme husdyr som hesten og koen. Den asiatiske elefant blev tidligere brugt som transportdyr i krige og til at transportere tømmer ud af skoven. Smukt udsmykkede blev de også brugt i religiøse ceremonier. I dag bruges den asiatiske elefant hovedsageligt som ridedyr for turisterne.

Hånd i næsen

Elefantens snabel er uden sidestykke i dyreverdenen. Snablen er en forlænget næse og overlæbe og kan blive over to meter lang. Snablen er uden knogler, meget muskuløs og bevægelig og ender i en følsom "finger". Elefanten bruger snablen til næsten alt - ruske græs op af jorden, brække tykke grene af træer, hive barkstykker af - og den følsomme finger kan plukke selv det mindste blad fra de høje træer. Med snablen suger elefanten vand op og sprøjter det ind i munden eller ud over kroppen som afkøling. Den samler jord og grus med snablen og slænger det ud over kroppen. Snablen bruges også til at undersøge de andre elefanter med og fungerer desuden som et lugteorgan. Det er også observeret, at en elefant kan bruge snablen som snorkel, hvis den skal krydse en dyb flod. Endelig bruger elefanten snablen til at udstøde lyde med.

Køler blodet med ørerne

Både den afrikanske og den asiatiske elefant har store ører, der bruges til at regulere kropsvarmen. Ørerne er tyndhudede og fyldt med blodkar, og hvis elefanten har det for varmt, afkøler den blodet ved at blafre med de store ører. Der er forskel på størrelsen af ørerne hos de to elefantarter: Den afrikanske elefant, der lever på den åbne savanne i Afrika, har meget større ører end den asiatiske elefant, der lever i den skyggefulde skov i Asien.

Elefanten vifter også med ørerne afhængigt af humøret. En vred elefant vifter hurtigt med ørene og løfter snablen til slag, en venlig elefant vifter langsomt med ørerne og strækker snablen frem til hilsen.


Vidste du?

At elefantunger æder lidt af deres mors lort for at få bakterier og næring.
At en nyfødt elefantunge tager omkring et kilo på om dagen.
At selv om elefanter bruger deres snabel til mange ting, så bruger deres unger munden, når de dier.
At elefanter er ganske gode til at svømme.
At elefanter går på tæerne.
At elefanter kun har en kindtand i hver side i både over- og undermund.
At elefanter har en bedre lugtesans end en hund?

 

KAMPEN MOD ELEFANTHERPES

I 2014 mistede Zoologisk Have elefantungen Khao Sok til en aggressiv herpesvirus. En virus, der udgør den hyppigste dødsårsag for asiatiske elefanter i fangenskab. Dyrlæge Kathryn Perrin fortæller her, hvordan ny forskning måske kan bremse den udvikling.

Af dyrlæge Kathryn Perrin

Den såkaldte ‘Elephant Endotheliotropic Herpes Virus’ (EEHV) angriber blodkarrenes beklædning, hvilket forårsager indre blødninger og i mange tilfælde død. Voksne elefanter er bærere af sygdommen, men bliver normalt ikke syge af den - formentlig på grund af et effektivt immunsystem. De voksne elefanter kan til gengæld med mellemrum udskille virus og derved smitte unge dyr. Det er navnligt unge asiatiske elefanter, der bliver ramt, som vi så det i 2014, hvor Zoo mistede den 20 måneder gamle kalv Khao Sok, der trods intensiv behandling døde efter et par dages sygdom.

Værdifuld erfaring

Desværre findes der endnu ingen vaccine mod sygdommen, men med erfaringerne fra Khao Soks sygdom er Zoo i gang med forberedelserne til at følge den næste kalv endnu tættere end tidligere. Meget tyder på, at nøglen til succesfuld behandling er intensiv overvågning og tidlig behandling – tidligere end man rutinemæssigt ville have opdaget, at ungen var syg.

Planen er hver uge at udtage en lille blodprøve på den nye kalv, der analyseres for spor af EEHV på specialiserede laboratorier. Overvågningen skal opretholdes i hele risikoperioden, som strækker sig over elefantens otte første leveår.

Kalven trænes til blodprøvetagning

Kalven skal trænes til at få taget en blodprøve på lige fod med de voksne elefanter. Det er meget vigtigt, at træningen indledes tidligt, så den kan være på plads ved etårsalderen, hvor de unge dyr erfaringsmæssigt bliver følsomme over for sygdommen. Planen er også at træne ungen til andre vigtige opgaver såsom at åbne munden på kommando, få taget temperatur og modtage behandling.

Ingen garanti

EEHV er en yderst alvorlig sygdom, og selv det øgede beredskab er ingen garanti for kalvens overlevelse, som to tilfælde fra England og USA viser. Begge steder blev sygdommen opdaget tidligt, men kalvene døde trods intensiv behandling. Indtil en vaccine kan blive udviklet, er tidlig indsats dog stadig den bedste strategi, som da også allerede har reddet adskillige elefantkalve verden over.

Det grå guld

Zoos 19- årige hunelefant Kungrao er drægtig og skal føde i forsommeren 2017. Dyrepasserne i Elefanthuset er i fuld gang med forberedelserne.

Af zoolog Katrine Friholm

I Elefanthusets kaffestue sidder dyrepasserne Charlotte, Claus og Rasmus og områdeleder Lars og snakker om de store forventninger til Kungraos drægtighed og fødsel. ”Selvfølgelig er vi spændte,” smiler Rasmus. ”Det en stor begivenhed, og vi håber jo rigtig meget på, at ungen er sund og rask.” ”Og at det er en hun,” tilføjer Lars. Hunelefanter kan nemlig blive hele deres liv i Zoo og udgør kernen i en harmonisk elefantflok, så de er det grå guld i en Zoo som vores.

Erfarne hunner

Folkene omkring bordet er enige om, at denne elefantfødsel er anderledes end de seneste to. Både den fødende hun og tanten Surin vil begge være mere erfarne udi fødsler. Da Kungrao fødte første gang, måtte hun have hjælp af ældre og erfarne hunner til at guide og berolige hende igennem fødslen, som hun på det tidspunkt ikke vidste, hvad var. Da hendes unge var født i god ro og orden, og rejste sig op for at die, måtte en af de ældre hunner forsigtigt skubbe Kungraos forben frem, så ungen kunne komme til yveret. Den viden havde Kungrao ikke selv på det tidspunkt. Elefanttanter er vigtige i overførslen af erfaring blandt disse intelligente og sociale dyr, der lærer avancerede ting gennem hele livet.  Blandt andet hvordan man passer nyfødte unger.

I form til fødslen

Forsommerens fødsel er også anderledes, da de to hunner siden 2015 har gået uden de to ældre og dominerende hunner i anlægget. Det har givet Surin og Kungrao større aktionsradius, og de er i bedre form end tidligere. Den gode motion er essentiel for at både hun og unge kommer godt igennem fødslen: Elefantunger er store når de skal fødes, og den optimale kost i en zoo, kan øge sandsynligheden for, at ungen har vokset sig ekstra stor i løbet af de 21-22 måneders drægtighed. Så der skal virkelig stor muskelkraft til at skubbe en 80-100 kilo unge ud gennem den 1,5 meter lange fødselsvej. En vej der oven i købet knækker 90 grader undervejs.

Ungen skal hurtigt på benene

Elefanthuset er klar til fødslen med det lune sand på gulvet, som er blødt og nemt at rejse sig fra, når ungen skal op og stå kort efter fødslen. Elefanthunner er meget fokuserede på, at nyfødte unger rejser sig hurtigt. Både fordi det sandsynligvis giver afgørende signaler om, at ungen er rask, og fordi den skal stå op for at kunne begynde med at die og få den afgørende råmælk. Og selvom man vejer 90 kg og er omgivet af 3 ton beskyttende mødre og omsorgsfulde tanter, er man alligevel et byttedyr, og så er overlevelseschancerne bedre, når man hurtigt kan følge med flokken. Evolutionen fornægter sig ikke- selv ikke her i en menneskeskabt dyreverden som Zoo.

Lang tradition for fødsler

I Zoo har vi en lang og fantastisk historie med elefantfødsler. Den gamle hanelefant Chieng Mai vil med denne unge have fædret 14 unger i alt. Hans tipolde-unger kan ses i Chester og Dublin Zoo i dag. Men forberedelserne og synet på de bedste vilkår for fødende hunner har ændret sig bare inden for de sidste 15 år. Tidligere blev det betragtet som vigtigt for ungens sikkerhed, at hunnen skulle føde isoleret fra resten af flokken. Selvom der var strøet et tykt lag høvlspåner på gulvet i fødeboksen, skyllede de mange liter fostervand strøelsen til side og efterlod alligevel betongulvet hårdt og glat for ungen at falde ned på. Samtidig var det ofte usædvanligt svært for den nyfødte unge at komme på benene. Det satte hunnen i en situation, hvor hun måtte sparke rundt med den nyfødte et stykke tid, før den lidt tilfældigt kom op og stå på det glatte gulv. I dag ved vi en del mere om elefantadfærd og om vigtigheden af, at den fødende hun er i sin flok og kan få støtte og hjælp, når hun føder – og at underlaget støtter unges fald og afgørende første tur op på benene.

Ungen trænes fra fødslen

Som noget nyt er dyrepasserne også ved at forberede, at de kan træne den nye unge til at samarbejde. En privat testamentarisk gave betyder, at vi kan bygge et hjørne af anlægget om. Her skal ungen kunne deltage i træning med dyrepasserne, og Kungrao skal med ro i sindet kunne følge med på sidelinjen. På denne måde arbejder vi denne gang med at kunne monitorere ungens sundhed på tæt hold kort efter fødslen og forhåbentlig et helt langt elefantliv frem.

ELEFANTTRÆNING

Nu kan du og en lille skare af gæster komme helt tæt på Zoos elefanter. Kom i Zoo før åbningstid og oplev træningen af elefanten. Hver træning er forskellig, men vi viser hvordan elefanterne få ordnet tæer og negle, og du får et eksklusivt indblik i, hvorfor og hvordan vi træner dyrene, som vi gør. Som en del af turen får I også en rundtur i Elefanthuset. Herefter åbner Zoo, og du er velkommen til at blive her resten af dagen.

KØB ELEFANTTRÆNING