o

Facts om Blå giftfrø


Navn: Blå giftfrø

Videnskabeligt navn: Dendrobates azureus

Højde: 4,0-4,5 cm

Drægtighed: Klækketid, udvikling fra æg til haletudse 15-20 dage, haletudse til frø 90-110 dage

Antal unger: 2-5 æg

Kønsmoden: 9-10 måneder

Føde: Myrer, termitter, mider og andre små insekter.

Art: Padder

Kært barn har mange navne
Alle giftfrøarter er stærkt farvede og har som oftest flotte pletter eller striber. Giftfrøer kaldes derfor også for farvefrøer. De klare farver signalerer,
at her er et dyr, der er giftigt. Frøerne koncentrerer giftstoffet fra deres byttedyr. Små giftige myrer, termitter eller mider ædes hver dag i et stort antal, giften koncentreres i frøernes hud og udskilles herfra, når der er brug for det. Rovdyr undgår giftfrøerne, og frøernes eneste fjende er mennesket.

Den giftigste af frøerne er den gule giftfrø. Hos denne art er giften fra et enkelt individ så stærk, at den kan slå 10 mennesker ihjel. Indianere i regnskoven har i årevis brugt giften som pilegift. En pil, der har berørt ryggen af den gule giftfrø, kan slå et dyr på størrelse med en lille hund ihjel. Disse giftfrøer kaldes derfor også pilegiftfrøer.

 

Biologi
Giftfrøer er små, farvestrålende frøer, der alle har hudgifte. Nogle arter er meget små - under 1 cm lange som voksne. Kun få arter har danske navne, og kendere kalder dem altid ved artens latinske navn. Den blå giftfrø er stærkt blå med sorte pletter.

Giftfrøer har en helt speciel parringsadfærd og yngelpleje. Kurmageriet kan foregå på mange måder, men for mange arter starter det med, at hannen kvækker højlydt. Nogle arter tager "brydetag", inden den egentlige parring foregår. Æggene lægges på et glat og fladt underlag, typisk et blad. Hos mange arter er det hannen, der står for yngelplejen. Hannen bringer små dråber frisk vand til æggene, og når haletudserne er ved at være klar, hjælper hannen dem med at bryde ud af æggemassen. Haletudserne kravler derefter op på hannens ryg, og de næste par dage går med, at hannen bringer haletudserne til små søer eller vandhuller. Herefter må haletudserne klare sig selv.

Jordbærfrøen har en helt speciel yngelpleje. Haletudsen hos denne art bliver båret til en blomstertragt af hunnen. Hun afleverer en haletudse i hver tragt. Hver dag besøger hunnen haletudsen, og som føde til haletudsen lægger hunnen nogle ubefrugtede æg i blomstertragten. Denne specielle form for yngelpleje er svær at få frem i fangenskab, og jordbærfrøer er svære at opdrætte.