o

NYE PARKERINGSREGLER I FREDERIKSBERG KOMMUNE

Vær opmærksom på de nye parkeringsregler i Frederiksberg Kommune - og husk altid P-skiven!

Du kan købe P-billet hjemmefra via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Tryk på linket nedenfor, så bliver du sendt direkte til deres webshop. Bemærk: En P-billet hedder en P-licens på kommunens hjemmeside.

 

KØB P-BILLET HER

Parkering

Parkering kan finde sted på P-pladsen overfor Zoos indgang, langs Roskildevej og på Søndre Fasanvej. 

Handicap-P-pladser samt cykelparkering findes ved indgangen til Zoo. Busser må læsse af og på ved indgangen og parkere på busparkeringspladserne langs Roskildevej.

De første to timers parkering er gratis i Frederiksberg Kommune. Derefter betales P-afgift enten via EasyPark's app eller ved køb af P-billet.

Parkering er gratis på  søn- og helligdage.

Der kan være begrænsninger og parkeringsforbud på andre veje i området, så vær opmærksom på skiltning.

Betaling via mobil:
Ring 70 22 12 45 eller sms “app” til 1411, og hent EasyPark's parkeringsapp.
Områdekode: 2000

Bemærk: De to første gratis timer skal ikke indtastes i EasyPark app'en.

Ydermere opkræver EasyPark 15 pct. gebyr ved registrering.
EasyPark og Zoo har intet samarbejde.

Betaling via automat:

Du kan også købe P-billet i parkeringsautomaten ved Zoos indgangsområde eller i kiosken på Søndre Fasanvej ved Mathildevej.

Husk altid at sætte P-skiven!

Hvis pladserne tættest på Zoo er optagede, findes der parkeringspladser bag Frederiksberg Rådhus (samme regler som øvrige Frederiksberg) eller ved Ny Carlsberg Vej, hvorfra der er 10 minutters gang til Zoo gennem henholdsvis Frederiksberg Have og Søndermarken.

Du kan købe din P-billet hjemmefra via Frederiksberg Kommunes hjemmeside. Følg linket nedenfor og kom direkte til kommunens webshop. Bemærk: En P-billet hedder P-licens på kommunens hjemmeside.


KØB P-BILLET HER

OFFENTLIG TRANSPORT

Bus 
Kommer du i retning fra Hovedbanegården, kan du tage linje 6A, der stopper lige ved Zoos hovedindgang. Kommer du i retning fra Valby Station, kan du tage linje 4A og stå af i krydset Roskildevej/Søndre Fasanvej.

Tog
Nærmeste togstation er Valby Station. Herfra kan du tage buslinje 4A til krydset Roskildevej/Søndre Fasanvej.

Metro
Nærmeste metrostation er Fasanvej Station. Herfra kan du tage buslinje 4A til krydset Roskildevej/Søndre Fasanvej.

HANDICAPFORHOLD


Zoo har siden 2004 gjort det endnu nemmere for ældre, småbørnsfamilier og handicappede at færdes i Haven. Blandt andet er Zoo tilmeldt mærkeordningen God Adgang, det er tilladt at have sin førerhund med, og Zoo har et antal kørestole til udlån. Læs om mulighederne herunder.

Handicapforhold

Zoo har siden 2004 været tilmeldt God Adgang, som er en mærkeordning for tilgængelighed. Mærket viser, at det er nemt for ældre, småbørnsfamilier og handicappede at færdes i Zoo.

Læs mere om adgangsforholdene i Zoo.

Tilladte køretøjer i Zoo
Zoologisk Have er et fodgængerområde. Gæster med funktionsnedsættelse kan medbringe en elektrisk eller manuel kørestol. Benzindrevne køretøjer er desværre ikke tilladt af hensyn til dyrene. 

Udlån af kørestole
Zoo disponerer over et mindre antal kørestole, som udlånes gratis. Reservér venligst på forhånd - og gerne et par dage forinden - på telefon 72 200 200.

Toiletter
I Zoo er der handicaptoiletter alle steder, hvor der er almindelige toiletter. Dog findes der ingen handicaptoiletter i Børnezoo. Se, hvor toiletterne er placeret i Zoo

Førerhunde og servicehunde
Det er tilladt at medbringe sin førerhund eller sin servicehund i Zoo.

Handicaphjælpere
Handicappede, der er i besiddelse af ledsagerkort udstedt af Danske Handicaporganisationer, ledsagerkort fra Dansk Blindesamfund eller et Børneledsagerkort fra IBS (Invalideorganisationernes Brugerservice), skal ved køb af entrébillet eller årskort til den handicappede ikke betale entré til Zoo for den ledsagende hjælper.

Ledsagerkort til handicaphjælpere
Handicappede med årskort kan få udstedt ledsagerkort. Kortet udstedes i den handicappedes navn og er gyldigt for en unavngiven person, så det kan benyttes af forskellige personer, hvis den handicappede har tilknyttet flere hjælpere. 

For at få udstedt ledsagerkort skal gyldigt ledsagerkort udstedt af  Danske Handicaporganisationer, ledsagerkort fra Dansk Blindesamfund eller et Børneledsagerkort fra IBS (Invalideorganisationernes Brugerservice) fremvises.

Ledsagerkortet giver adgang for en voksen ledsager, når den handicappede foreviser det sammen med eget årskort i indgangen.


Kort over Zoo

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL


Må jeg have min hund med i Zoo? Er Zoo røgfri? Hvor kan jeg skifte ble på mit barn? Hvornår bliver dyrene fodret? 
Få svar på de mest almindelige spørgsmål nedenfor.  

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår bliver dyrene fodret?
For at skabe variation i dyrenes hverdag bliver fodringstiderne ofte først planlagt en dag eller to i forvejen. Du kan finde dagens aktuelle fodringer og øvrige aktiviteter i Zoos program.

Hvor ser man dagens program?
Senest klokken 10 hver dag bliver dagens program lagt på zoo.dk. Som gæst i Zoo kan man desuden se programmet på infoskærmene, som findes i og ved Zoos hovedindgang, ved Zootårnet, i Elefanthuset, ved Den Arktiske Ring, i Tropehuset, Girafhuset og i Flodhestehuset. Man kan også logge gratis på Zoos WI-FI med koden HTEG9 (bruger Zoogaest) og følge dagens program på zoo.dk

Lukker Haven på samme tid?
Hele Haven lukker samtidigt. Billet- og årskortsalg lukker dog 30 minutter før Zoos lukketid. Kiosker og restauranter lukker cirka 15 minutter før Zoos lukketid. Det er almindeligvis ikke muligt at være i Zoo efter lukketid. Ønsker man at opleve Zoo uden for normal åbningstid, kan man booke en rundvisning i Zoo , holde et møde i Zoo eller holde et selskab i Zoo

Hvor gammelt og hvor højt er Zootårnet?
Zootårnet er bygget i 1905 og har siden gennemgået flere renovationer. Som det står i dag, er der 182 trin op til øverste plateau, hvor man i 43,5 meters højde har udsigt over hele hovedstaden. Tårnets højeste punkt ved toppen af flagstangen er 50 meter over jorden. Det koster DKK 10 at komme op i tårnet.

Må man tage sin hund med i Zoo?
Af hensyn til Zoos fritgående dyr og karantæneforhold må man ikke tage hunde eller andre dyr med i Zoo. Undtagelser er førerhunde og servicehunde.

Hvor kan jeg amme og skifte ble på mit barn? 
Du er altid velkommen til at amme dit barn i Zoo. Hvis du har brug for et aflukke at amme i, er der ammekrog i Restaurant Provianten. Her finder du også en mikroovn til at varme babymad og sutteflasker i. 

Zoo har toiletter med puslerum blandt andet ved Tropezoo, Provianten og ved indgangen til Børnezoo. Bleer kan udleveres i informationen ved hovedindgangen i akutte tilfælde.

Hvor må jeg ryge i Zoo?
Ude- og indearealer i Zoo er røgfrie, men der er tre rygeområder: Ved Ugletårnet, bag tigrene og ved Savannen.

Kan man købe cigaretter, bleer eller hygiejnebind i Zoo?
Der sælges ikke cigaretter og hygiejnebind i Zoo. Bleer kan udleveres i Zoos hovedindgang i akutte tilfælde.

Kan man låne kørestole i Zoo?
Vi disponerer over et begrænset antal kørestole til udlån. Det anbefales at forhåndsreservere på telefon 72 200 200. Zoo har siden 2004 været tilmeldt mærkeordningen God Adgang, som gør det lettere for handicappede at færdes i Haven. 

Kan jeg leje trækvogne og bagagebokse i Zoo?
Trækvogne kan lejes ved Zoos hovedindgang. Det koster DKK 50 at leje en vogn. Depositum udgør DKK 20, som du får tilbage, når vognen afleveres. Bagagebokse forefindes ved Zoos indgang. Det koster DKK 10 at leje dem.

Jeg har glemt en ting i Zoo, hvor kan jeg henvende mig? 
Du er velkommen til at spørge til glemte sager på telefon 72 200 284 (efter kl. 14) eller henvende dig direkte til kontrollørerne i Zoos hovedindgang.

Kan man besøge restauranterne uden at gå i Zoo?
Det er desværre ikke muligt at benytte restauranterne uden at være i Zoo. Ønsker man at holde et selskab i Zoo, kan man booke et lokale med menupakke, som samtidigt inkluderer entré til Zoo. Se også, hvad vi kan tilbyde, hvis du skal holde møde, polterabend, børnefødselsdag eller fest.  

Kan man bestille bord i Zoos restauranter (Konnilds og Provianten)?
Da vi ønsker at kunne tilbyde den bedste service til alle Havens gæster, er det desværre ikke muligt at bestille bord hverken i Konnild’s Café eller Provianten. Den eneste mulighed for at bestille bord er ved booking af et selskab i et af Zoos selskabslokaler. Se, hvad vi kan tilbyde, hvis du skal holde fest, møde, polterabend eller børnefødselsdag. 

Hvor kan man få svar på spørgsmål om dyr?
Du er velkommen til at sende dine spørgsmål til zoo@zoo.dk. Alle skriftlige henvendelser angående dyrespørgsmål bliver besvaret hurtigst muligt og senest inden for 14 dage. Du kan også følge "Zoologisk Have" på Facebook, hvor vi også løbende besvarer spørgsmål.

Prøv desuden at søge i zooleksikonet

Kan jeg som studerende stille Zoo spørgsmål/lave en spørgeskemaundersøgelse?
På grund af rigtig mange henvendelser og begrænset personalekapacitet på dette område, vil Zoo gerne have spørgsmålene tilsendt på mail (zoo@zoo.dk). Derfra vurderer vi, om svar per mail er tilstrækkeligt, eller om vi skal aftale et personligt møde. Vi opfordrer studerende til at undersøge, om svarene findes online. Prøv for eksempel at søge i zooleksikonet her på zoo.dk.

Kan jeg komme til at udstille min kunst i Zoo?
Tidligere var det muligt at udstille i Zoo, men vi har måttet erkende, at der ikke var sammenhæng mellem de ressourcer, Zoo brugte, og den oplevelse, det gav gæsterne. Derfor er det desværre ikke længere muligt at udstille i Zoo.

Kan man gå ud af Zoo og komme ind igen på samme billet?
Man kan ikke gå ud af Zoo og komme ind igen på den samme billet. Dog kan man lave en aftale med kontrollørerne i hovedindgangen, hvis man har et ærinde i sin bil og har brug for at forlade Zoo for en kort stund.

Kan man købe et årskort, der ikke er personligt, som gave?
Alle årskort er personlige. Ønsker man at give et årskort som gave, kan det købes i Zoo eller via webshoppen på zoo.dk. Årskortet gælder fra købsdatoen og 12 måneder frem. Som gave anbefaler vi derfor, at man køber et gavekort, som indløses til et årskort, der gælder fra indløsningsdatoen. Gavekort er gyldige fem år fra købsdatoen.

Kan man have flere årskort udstedt til den samme person?
Til børn under 12 år kan der udstedes et ekstrakort for DKK 50. Husk at oplyse ved købet, at det er et ekstra kort, du ønsker.

Skal jeg melde adresseændring, når jeg flytter, hvis jeg har et årskort?  
Hvis du husker os i forbindelse med flytning, sikrer du, at Zoonyt bliver sendt til den korrekte adressen. På forsiden af zoo.dk kan du logge ind med dit medlemsnummer og postnummer. Her kan du se og vedligeholde dine data. For at ændre adresse skal du bruge dit medlemsnummer og gamle postnummer. Brug ’log ind-knappen’ og ikke ’enter’. Når du har rettet adressen, skal du fremover bruge dit nye postnummer for at logge ind. 

Jeg er blevet pensionist. Hvordan ændrer jeg årskortmedlemskab?
For at ændre dit medlemskab skal du sende din fødselsdato i en mail til zoo@zoo.dk. Når du modtager et svar på din mail, vil din indbetalingsinformation være ændret til pensionist. Nu kan du vælge at rette beløbet på indbetalingskortet til Zoo eller at betale via Zoos webshop. 

ORDENSREGLER

Af hensyn til dyrene og Zoos mange gæster er nedenstående regelsæt gældende ved besøg i Zoo.
Det er ikke tilladt at:

• fodre eller genere dyrene
• medtage knallerter, cykler, rulleskøjter, skateboard, løbehjul, balloner, bolde, kælke
   og lignende 
• medtage hunde eller andre kæledyr
• beskadige planter eller anlæg
• henkaste affald
• udvise truende eller aggressiv adfærd
• genere andre gæster
• støje med radio, musikinstrumenter og lignende
• sælge varer og uddele tryksager
• medbringe større mængder af øl, vin og spiritus
• udvise beruset adfærd
• bruge åben ild eller anvende grill i Zoo

Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre bortvisning fra Zoo. Personalets anvisninger skal altid følges.

Vi gør opmærksom på, at ophold i Zoo sker på eget ansvar.