Berigelse er en af København Zoos grundpræmisser, idet en stor del af Zoos arbejde målrettet handler om at imødekomme dyrenes naturlige adfærd og biologi. Dette gør sig både gældende i den daglige pasning af dyrene, samt når vi designer og bygger nye anlæg.

Zoodyr lever ofte en meget beskyttet tilværelse i forhold til deres artsfæller i naturen. De skal ikke være på vagt over for fjender; der er ikke risiko for, at de dør af sult, og dyrlæger træder hurtigt til, hvis de skulle blive syge. Den beskyttede tilværelse har bl.a. den effekt, at dyrene mangler det grundlæggende arbejde, der ligger i at skaffe sig føde. Der er også andre forskelle, f.eks. at de mangler daglige dufteindtryk, som de ville få ved at bevæge sig rundt i deres naturlige levesteder. På den måde er der en mangel på daglige udfordringer, og deres adfærdsmæssige behov skal derfor tilgodeses i mange henseender.

Fra før til nu
For små 80 år siden havde man en helt anden tilgang til dyrene i Zoologisk Have. Dengang vidste man meget lidt om dyrenes biologi. Fokus var blot at holde dyrene i live og faktorer som adfærd, trivsel og fysiologiske behov, såsom korrekt ernæring, klimakrav og sygdomme, blev ikke rigtig taget i betragtning.

I dag har vi et meget større kendskab til vores dyr. Arbejdet med dyrene i en moderne zoologisk have tager først og fremmest udgangspunkt i dyrenes adfærd og biologi.

Hovedsageligt af hensyn til dyrenes trivsel og velfærd, men også fordi det er nødvendigt i forhold til formidlingen om dyrene og det naturbevarelsesarbejde, som Zoo er stærkt involveret i. For at kunne fungere som ambassadører for deres vildtlevende artsfæller og øge menneskets forståelse for naturen, skal dyrene i Zoo nemlig have mulighed for at udvise naturlig adfærd. Samtidig skal dyreholdet fungere som en reservepulje til brug for eventuel genudsætning, og et dyr, der ikke kan eller aldrig har prøvet at udføre basale naturlige adfærdsformer, overlever ikke i naturen.

Daglige udfordringer
Dyrenes trivsel er på den måde betinget af, at deres naturlige adfærd stimuleres. Hvis dyrene ikke får opfyldt deres adfærdsmæssige behov, kan de udvikle unormale adfærdsformer som fx stereotypier. Manglen på daglige udfordringer kan ligeledes føre til stress eller apati. Det er derfor vigtigt, at man beriger dyrenes hverdag, så de kan bruge deres tid aktivt, og få udfordringer svarende til dem, de ville få i deres naturlige levested. Dette opnår en zoologisk have gennem forskellige slags berigelse, samt at gøre berigelsen dynamisk. 

Selv en nok så gennemtænkt berigelse bliver rutine og uinteressant for dyret, hvis den gentages hver eneste dag. Derfor er det bl.a. muligt at se mange berigelseselementer ophængt i anlæggene på måder, der gør det let at udskifte dem dagligt.

Hvordan beriger Zoo?

Et nøglepunkt i Zoos berigelsesprogram er, at dyrene skal kunne bruge en naturlig mængde tid på fødesøgning og fortæring. Tidligere var fodring af dyr i zoologiske haver meget lidt naturligt stimulerende; dyrene fik føden serveret, færdigtilberedt i skåle, selvom de i naturen bruger det meste af deres tid på at skaffe sig føden.

Fodring
I dag fodres de forskellige arter på en sådan måde, at en stor del af deres naturlige fødeadfærd bliver tilgodeset. For eksempel fodres dyrene ikke på faste tidspunkter og Zoo undgår på den måde, at dyrene indstiller sig på rytmen og bliver rastløse lige før fodring. Føden i naturen dukker jo heller ikke op på faste tidspunkter.

Rovdyrene bliver fodret med kadavere (hele, døde dyr) i stedet for de traditionelle kødstykker. Tiden, der skal bruges på at æde kødet, forlænges naturligt af pels, hud, knogler og sener. Og samtidig medfølger en hel stribe af naturlig adfærd med brug af muskler og tænder samt den efterfølgende pelsrensning.

I Zoo får leoparderne serveret kadaver af f.eks. kaniner og geder. Karakalerne, der er eksperter i fuglefangst, får hængt døde høns op i elastikker, og løverne fodres jævnligt med hele heste og køer. Fordelen for løverne er ikke kun, at løverne bliver tvunget til at bruge tid og evner på føden, men også at de dermed får bekræftet eller afprøvet deres indbyrdes rangforhold i selve kampen om føden. Dyrepasserne holder selvfølgelig øje med, at alle får, hvad de har brug for.

Fødesøgning
De fleste planteæderes biologi er tilpasset til at bruge det meste af deres vågne tid på fødesøgning og fortæring. Nogle arter græsser over store områder hele dagen, mens andre æder blade og kviste i den tætte skov. I Zoo kan du for eksempel se masser af grene med og uden blade ligge i anlæggene. Dyrene kan bruge meget tid med at æde både blade og bark. Desuden får planteæderne masser af lucerne og hø placeret i foderhække og hønet, der gør det muligt for eksempelvis giraffer og elefanter at finde deres føde i en naturlig højde.

Berigelse på forkant

Arts- og floksammensætningen er endnu et nøglepunkt i Zoos berigelsesprogram. København Zoo koncentrerer sig meget om at holde dyrene i de rette sociale sammenhænge. Nogle arter er udpræget flokdyr og trives bedst, når de er mange individer sammen. I flokken ser man socialadfærd som gensidig soignering, etablering og vedligeholdelse af rangorden og fælles yngelpleje. Alle adfærdselementer, som er naturlige og vigtige for dyrenes trivsel. Floksammensætningen har f.eks. stor betydning for kappebavianer. De lever naturligt sammen i små flokke bestående af en dominerende han, 5-8 hunner og deres unger. Flokken tilbringer dagen med at lede efter føde, udføre yngelpleje og lege, specielt mellem de unge aber. Om natten samles flere grupper i træer eller på klipper, og "natsamfundet" kan i alt tælle op mod 200 dyr. Zoo holder derfor altid mange kappebavianer.

Unger som berigelse
Unger, yngelpleje og alt det postyr, det medfører, er endnu et nøglepunkt i imødekommelsen af en naturlig adfærd i Zoo.

 

Det er vigtigt, at dyrene har mulighed for en naturlig ynglecyklus; at de har mulighed for at få unger med naturlige mellemrum bl.a. for at bevare en sund bestand de zoologiske haver imellem, og hvis dyreholdet skal fungere som reservepulje til eventuel genudsætning. Ungerne giver også rig mulighed for naturlig adfærd. De voksne individer skal bruge tid på kurtisering, parring, yngelpleje og på at lære ungerne, hvordan de skal opføre sig i flokken. Ungerne er meget undersøgende og leger med hinanden og de voksne i flokken.

Et godt eksempel på den berigelse unger giver er løverne. Hunløverne bruger tid og meget energi på at fortælle hannen, at de er modtagelige for tilnærmelser. Senere er hunnerne fælles om yngelplejen, som er en meget vigtig del af næsten alle pattedyrs adfærdsrepertoire. Selvom løven ikke er en truet dyreart, og der ikke er brug for individer til genudsætning, lader Zoo altid løverne have en naturlig mulighed for at yngle. De individer, Zoo har i anlægget, støttes således i et liv rigt på naturlige udfordringer.

Anlægsindretning

Når Zoo i dag planlægger nye anlæg, er dyrenes biologi centralt for, hvilke fysiske elementer anlægget skal indeholde.

Hvis vi f.eks. bygger nyt anlæg til en bjørn vil udgangspunktet helt naturligt være, at imødekomme et rovdyr, der er opportunist, dvs. en der leder, roder og graver overalt for at finde, hvad der nu end måtte dukke op. Det betyder, at anlægget bl.a. kan indeholde bundmateriale der er blødt og hvor foder kan graves ned.
Overalt i Zoo findes der naturlige træstammer, hvor dyrene kan klatre, have udsyn, træne deres balance, rive og bide i barken og eventuelt finde larver og insekter.

De golde flisegulve er blevet erstattet af barkflis, og mange steder får ukrudt og planter lov til at vokse naturligt. Hos de brune bjørne ligger store kvasbunker, som de kan bygge huler i, og dyrepasserne gemmer æbler og lignende i kvaset og i feedere, som bjørnene skal bruge tid på at finde og æde.

Ud over at give dyrene en bedre trivsel, er de naturtro anlæg også en essentiel del af formidlingen i en moderne zoo og de bidrager dermed til at øge vores forståelse for artens levevis.

SÆRLIGT FOR ISBJØRNE

Zoolog Katrine Friholm arbejder blandt andet med at sikre, at dyrene i Zoo dagligt får mulighed for at udføre mest mulig naturlig adfærd. Læs med her, hvor hun fortæller om sit arbejde med at give hanisbjørnen en udfordrende og meningsfuld hverdag.

 

ACTION FOR ISBJØRNE

Se eksempler på berigelse

Her kan du se nogle eksempler på berigelse i Zoo. Oplev bl.a. dyrepasseren give tigrene nye klatreudfordringer og se leoparden bevæge sig i højderne for at flå kød ned fra toppen af et træ.

Du kan også se elefanterne blive beriget med kæmpegræskar fra Tivoli og brunbjørnen bide og rive i en kæmpe "abehånd" flettet af naturreb.

GIV EN GAVE TIL DYRENE I ZOO

 

Læs hvordan du kan være med til at berige hverdagen

for dyrene i Zoo.

Fra dig til dyrene