Avlssamarbejde

Zoo sikrer gennem et effektiv management, at dyrebestanden har optimal velfærd og sundhed (genetisk, fysisk og adfærdsmæssigt). For at sikre sunde og raske dyr i fremtiden, koordineres avlen internationalt ved at sammensætte yngleparrene på bedst tænkelige måde. Ved valg af ynglepar sikres det, at hannen og hunnen er så lidt beslægtet som muligt. Hvis beslægtede individer får unger, opstår der indavl, og afkommet kan dermed blive mindre levedygtigt.

Arter, der indgår i internationale avlssamarbejder, bliver af en artskoordinator med nøje kendskab til dyrenes afstamning sat sammen i ynglepar, så man sikrer så megen genetisk variation som muligt. Det er artskoordinatorens ansvar, at den samlede bestand på tværs af landegrænser hele tiden har den optimale sammensætning, så den er sund og kan eksistere sådan langt ud i fremtiden.

Avlskoordinator

Zoo er avlskoordinator for chimpanser, moskusokser, Tasmanske pungdjævle og lunder.

Læs mere om de forskellige avlsprogrammer nedenfor.

CHIMPANSER

 

Jagt og ødelæggelse af chimpansernes levesteder er skyld i at chimpansen er truet. Bevarelsesprogrammer, der kobler indsatsen for chimpanser i naturen såvel som i zoologiske haver, er derfor i fokus. Det største bevarelsesprogram for arten, det Europæiske avlsprogram, koordineres af København Zoo, som sikrer at den store bestand genetisk ligner de populationer der findes i naturen.

TASMANSKE PUNGDJÆVLE

 

Pungdjævlen er udsat for en kraftig tilbagegang i naturen. Dette skyldes først og fremmest en kræftsygdom som angriber kønsmodne, to-årige ungdyr. Konsekvensen af denne sygdom er, at 80 % af bestanden i naturen er forsvundet siden midten af 1990erne. Sygdommen nødvendiggør at der udføres et målrettet avlsarbejde og formidling omkring situationen i naturen. Det er København Zoo som leder den europæiske indsats.

LUNDER

 

Lunden er som andre nordatlantiske havfugle gode indikatorer for hvordan havmiljøet har det. Et tydeligt tegn på en forringelse af havmiljøet er bl.a. at lunden på Færøerne ikke har ynglet i en årrække og at bestanden er i tilbagegang. I København Zoo fører vi stambogen for den bestand af lunder, som er i de europæiske zoologiske haver. Dette arbejde er vigtigt for også i fremtiden, at kunne bruge lunden til at formidle om global opvarmning, havmiljøet og livet på de nordatlantiske øer.

MOSKUSOKSER

 

Moskusoksen er med sine ekstreme tilpasninger en af de få store planteædere, der kan leve i de højarktiske områder. Der findes på nuværende tidspunkt en god bestand af moskusokser i naturen, men de er meget sårbare overfor klimatiske forandringer i deres leveområde. Der er kun en lille bestand af moskusokser i zoologiske haver, og for at kunne sikre en sund og bæredygtig bestand de næste mange år, er det nødvendigt at koordinere avlen af disse dyr. Det Europæiske avlsprogram for moskusokser har eksisteret siden 1985 og er det eneste af sin slags i verden.