Regnskovsøkologi

Oplæggets formål er at sammenligne fysiske og biologiske parametre i henholdsvis subtropisk og tempereret skov.
Flere af dyrearterne i Zooskoletjenestens biologiske værksted stammer fra regnskoven. De er tilpasset et liv i tæt skov og fugtig varme. Dyrene og deres biotop danner en fin ramme om et et undervisningsoplæg om regnskovens økologi.

Udgangspunktet for et undervisningsforløb om regnskoven kan være en analyse af de forskelle, der er imellem en dansk skov med tempereret klima og en sydamerikansk regnskov, der er domineret af subtropisk klima. Forskelle i de fysiske parametre (temperatur, luftfugtighed) samt jordbundsforhold og omsætningshastigheder diskuteres. Skiver af træstammer med og uden årringe undersøges. Udfra levende dyr diskuteres forskellige arters tilpasninger til deres levesteder, og termer som niche, biotop, kamuflage, mimicry, epifytvækst gennemgås. Vækstbetingelser for henholdsvis ens- og vekselvarme dyr inddrages.

Oplægget kan med fordel afsluttes med en tur i Tropezoo, hvor de diskuterede emner og termer repeteres.

Målgruppe: gymnasiet, hf og semnarier
Varighed: 90 min.
Maks. antal deltagere: 30 elever
Sted: Zoologisk Have
Bestilling: tlf.: 72 200 259 / undervisning@zoo.dk

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold