Projektarbejde
Projekter i gymnasiet og HF bliver både mere spændende og mere interessante, hvis den praktiske og eksperimenterende del foregår uden for gymnasiet. I Zoologisk Have er der mulighed for at udføre adfærdsregistreringer som forsøgsdelen til et projektarbejde.
Elever, der ønsker at udføre det praktiske arbejde i forbindelse med deres højniveauopgave, skal kontakte Skoletjenesten og aftale tidspunkt for besøg. Eleverne knyttes - så vidt det er muligt - til en fast kontaktperson i hele perioden, og vejledes i forsøgsmulighederne i Zoo samt i observationsmetodik. Informationsmedarbejderen kan derudover hjælpe med henvisninger til relevant litteratur.
Der er mulighed for at købe specielle projektbilletter, som gælder til et dagligt besøg (også lørdage og søndage) i 3 uger fra købsdagen. Projektbilletten koster 90 kr. pr. person.