Eleverne udfører her adfærdsforsøg, der illustrerer eksempler på social adfærd hos mus. I arenakasser sættes musene sammen parvis, og ved hjælp af adfærdstavler og værkstedsark iagttages musenes adfærd. Efter hvert forsøg bestemmes musenes køn.
Formålet med de forskellige adfærdselementer diskuteres, og der drages paralleller til andre arter. Forsøget er velegnet til senere rapportskrivning.
Anvendelsen af adfærdsbiologi i Zoo, landbrug og medicinalindustri diskuteres, herunder de etiske overvejelser, der følger med en øget viden om dyrs naturlige adfærd.
Der er udarbejdet en lang række undervisningsmaterialer, der lægger op til videre observationer ude i Haven, fx kappebavianer, elefanter, løver m.fl.
Målgruppe: gymnasiet, hf, semnarier
Varighed: 90 min.
Maks. antal deltagere: 30 elever
Sted: Zoologisk Have
Bestilling tlf. 72 200 259 / undervisning@zoo.dk