Undervisningstilbud og emner i Zooskoletjenesten for gymnasiet og HF.
I Zoo er der mulighed for anvendelse af effekter og virkemidler, der kan være svære at få integreret i den daglige undervisning på gymnasiet. Et gymnasieoplæg i Zoo er tænkt som et supplement til undervisningen i naturfag og har til hensigt at kunne forstærke underviserens pædagogiske motiver.
I menuen til venstre præsenteres Zooskoletjenestens oplægstilbud.
Det er hensigten at oplæggene kombinerer anvendt biologi eller andre naturfag med faglige diskussioner samt aktuelle fagtermer, der knytter sig til emnet. Til undervisningen anvendes typisk materialer, der også kan benyttes til efterbearbejdning af forløbet.
Oplæggene kan anvendes enkeltvis eller i kombination. Varigheden af tilbuddene er som udgangspunkt 90 minutter.
Bestil undervisning i god tid på telefon 72 200 259 alle hverdage i tidsrummet kl. 10.30 - 14.30, onsdag fra 13.00-17.00
Eller på email undervisning@zoo.dk
Har du ønsker eller ideer til aktiviteter med gymnasieklasser, som ikke er beskrevet på zoo.dk, kontakt Mikkel Broe på mib@zoo.dk