Folkeskole 1-2 (natur/teknik)

Undervisningsoplæg for natur/teknik-elever, 1.-2. klasse

Regn med dyr
Danske dyr i skoven
Afrikas savanne
Grønland
Dyr fra de nordlige egne

Regnskov
Rovdyr og byttedyr
Pasning af kæledyr
Sanser og signaler
Fødekæde
Rundt om elefanterne
Pattedyr og krybdyr
Træn iagttagelsessansen – lad eleverne tegne i Zoo
Familier
Koen - fra græs til smør


Børnezoo

Øvrige tilbud


Regn med dyr
Zooskoletjenesten sætter i 2011 fokus på inddragelse af faget matematik i flere af vores oplægstilbud. Regn med dyr henvender sig til vores yngste målgruppe.

Gennem håndtering af mus, marsvin og slanger øves eleverne i at udføre simple opmålinger og sorteringer i forhold til dyrenes mål og vægt. Oplægget understøttes af et illustreret arbejdsark, hvor elevernes data noteres, evt. til viderebearbejdelse i skolen.

Målgruppe: 1.-2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Danske dyr i skoven
Lever mus virkelig af ost? Hvor er skrubtudserne om vinteren? Og hvordan ser en rævs tænder ud?

Gennem håndtering af levende og udstoppede dyr præsenteres eleverne for konkrete eksempler på hvilke dyr, der lever i den danske skov og hvordan dyrene er tilpasset skoven som levested. Eleverne undersøger kranier fra rovdyr og planteædere og begreberne diskuteres. Eleverne er til sidst med til at opstille en simpel fødekæde.

Målgruppe: 1.-2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Afrikas savanne
Hvordan går løver på jagt? Hvordan undgår zebraen at blive ædt af løven? Og hvordan ser der ud hvor giraffen lever?

Gennem håndtering af skind, kranier og levende dyr sættes fokus på dyrene på den afrikanske savanne og deres tilpasninger til græssteppen. Eleverne introduceres til begreber som plante- og kødædere og præsenteres for forskellige levende dyr, som eksempler på tilpasninger til livet på savannen.

Målgruppe: 1.-2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Grønland
Hvad æder isbjørnen i Grønland? Hvorfor har moskusoksen sådan en tyk pels? Hvordan klarer sælen sig i det kolde vand? Og hvorfor har mange af dyrene hvid pels om vinteren?

Gennem håndtering af skind, kranier og levende dyr undersøger eleverne tilpasningerne hos forskellige dyr, som lever i Grønland. Eleverne præsenteres for eksempler på kamuflage og opstiller en simpel fødekæde.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik.
Varighed: 45 min
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo

Fælles Mål


Dyr fra de nordlige egne
Hvordan klarer dyrene kulden om vinteren? Hvor bliver mus og slanger af? Og kan en sommerfugl overleve en vinterperiode?

Eleverne håndterer skind, kranier og levende dyr og undersøger tilpasningerne hos dyrene, som lever i de nordlige egne. Begreber som ”at gå i hi, at samle forråd, at være planteæder, kødæder eller altædende” diskuteres. Eleverne er med til at opstille simple fødekæder og relaterer dyrenes måder at overleve på til, hvordan eleverne selv klarer kulden om vinteren.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Regnskov
Hvordan ser der ud i en regnskov?  Hvorfor er dyrene i regnskoven svære at få øje på?  Og hvordan holder en slange sig fast i træerne?

Gennem oplevelser med levende dyr gives en introduktion til regnskoven og dens dyreliv. Undervisningen tager udgangspunkt i dyrenes tilpasninger til regnskoven og den føde, de kan finde i den tætte skov. Eleverne kommer tæt på insekter, padder og krybdyr og får herigennem en forståelse af regnskovens dyreliv.
  
Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo

Fælles Mål


Rovdyr og byttedyr
Hvordan ser man forskel på et løve- og et zebrakranium? Hvilke dyr har store hjørnetænder og hvilke dyr har flade kindtænder?

Eleverne præsenteres for kranier fra forskellige dyr og lærer at analysere dem med henblik på at bestemme om dyret er en kød- eller planteæder. Gennem håndtering af levende dyr diskuteres deres tilpasninger til fødevalg og leveform og eleverne er med til at opstille en simpel fødekæde.
  
Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo

Fælles Mål


Pasning af kæledyr
Hvad har kæledyr brug for? Hvordan kan man se at kæledyret har det godt? Og hvorfor har de forskellige kæledyr brug for forskellige levesteder?

Med udgangspunkt i praktisk arbejde med rengøring af bure diskuteres dyrs trivsel og velfærd.
Eleverne møder forskellige dyrearter og ser eksempler på, hvor vigtigt det er at kende til dyrs levevis for at kunne give dem den rette pleje.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Sanser og signaler
Hvorfor ”fløjter” et marsvin? Mon en slange har ører? Og taler dyr overhovedet sammen?
 
Gennem observationer og håndtering af levende dyr erfarer eleverne, hvordan de ud fra et dyrs udseende kan sige meget om, hvilke sanser dyrene bruger. Eleverne bruger deres øjne, ører, næse og hænder til at sanse deres omverden og præsenteres for, hvordan forskellige dyr bruger særlige sanser i deres kommunikation. I forløbet arbejder eleverne desuden med, hvordan dyr såvel som mennesker afsender signaler, når de ”taler sammen”.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Fødekæde
Hvem æder hvad? Hvordan kan man se på dyrenes tænder, hvad de æder? Og æder mus planter eller kød?

Gennem håndtering af kranier samt levende og udstoppede dyr undersøger eleverne, hvad der kendetegner et rovdyr og en planteæder. Eleverne arbejder med at opstille en fødekæde og præsenteres for dyr, som præsenterer de forskellige led i en fødekæde.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Rundt om elefanterne
Hvor meget vejer en elefantlort? Hvor stor er en hanelefant? Og hvordan ser der ud, hvor elefanterne lever? 

I Zooskoletjenestens undervisningslokale vil eleverne leve sig ind i elefanternes verden. Eleverne arbejder med forskellige genstande fra elefanter og følger i en elefantfamilies fodspor. Eleverne finder også ud af, hvad elefantens livret er og tilbereder sidst i undervisningsoplægget en fodersæk, som afleveres til elefanterne i det ny elefanthus.

Det forventes, at besøget kombineres med at eleverne på egen hånd udforsker elefanteksperimentariet i det nye elefanthus.
 
Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 75 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Pattedyr og krybdyr
Hvilke forskelle er der på en mus og en skildpadde? Hvorfor kaldes et pattedyr, et pattedyr? Og hvad er et ham?

Eleverne håndterer levende og udstoppede dyr og undersøger, hvilke kendetegn henholdsvis et krybdyr og et pattedyr har. Eleverne observerer udvendige forskelle og ligheder hos dyrene og sammenligner dyregrupperne. Der lægges op til en snak om, hvordan man inddeler dyr i grupper.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo

Fælles Mål


Træn iagttagelsessansen – lad eleverne tegne i Zoo
Hvor mange ben har et tusindben? Er et slangeskind glat? Og hvordan ser en skildpaddes fødder ud? Og har en melorm ben?

Gennem håndtering og iagttagelser af forskellige levende dyr skærpes elevernes opmærksomhed  på de enkelte dyrs tilpasninger. Undervisningen har til formål at styrke elevernes evne til at observere dyr, så de efterfølgende kan tegne dyrene i Zoo.

Eleverne kan låne tegneplader og staffelier af Zooskoletjenesten. Husk at medbringe papir, farver og blyanter m.m.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo


Fælles Mål


Familier
Hvor mange unger kan en mus få? Lever slanger i familieflokke? Hvordan ser man forskel på en han- og en hunskildpadde? Og hvordan holder en marsvinefamilie sammen?

Gennem håndtering og iagttagelser af forskellige levende dyr fokuserer eleverne på dyrs måder at leve i familier på. Undervisningen har til formål at give konkrete oplevelser med dyr, der lever alene, parvis eller i flok. Der tages udgangspunkt i eleverne egne familierelationer.

Målgruppe: 1.- 2. klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 45 min.
Antal deltagere: Max. 28 elever
Pris: Undervisningen er gratis, der betales skoleentré til Zoo

Fælles Mål


Koen - fra græs til smør
Hvordan bliver græs til mælk? Og hvordan bliver mælk til smør?
Dette skal eleverne selv undersøge og finde svar på, når de arbejder i stalden og undervisningslokalerne i Børnezoo. Eleverne får under oplægget mulighed for at opleve, iagttage og arbejde med køerne på tæt hold og gå på opdagelse i kostalden. I undervisningslokalet kan eleverne arbejde i mindre værksteder der omhandler reproduktion, foder og produkter fra koen. Dagens afsluttes med, at eleverne prøver at producere smør.

Der er udarbejdet materialer til brug på skolen før og efter besøget.
  
Målgruppe: 1-2.klasse
Fag: Natur/teknik
Varighed: 75 min.
Antal deltagere: En klasse, max. 28
Pris: Undervisningen er gratis, der betales entré til Zoo

Undervisningsmaterialer til brug før og efter besøget i Zoo:
Bogen”Koen og mælken” kan downloades her http://www.landbrugskataloget.dk/MATERIALE/pdf/639.pdf eller købes i Zoobutikken. Udvalgte sider fra bogen kan bruges til de mindste klasser
Se film om malkning på Arlas hjemmeside
Klog på mælk | Lærere | Børn og Oplevelser | Arla



Undervisningsmateriale: Arbejdsbøgerne "Koen og mælken" (20 kr.) og "Griseliv og svinekød" (25 kr.) kan købes i Zoobutikken
Øvrige arbejdsark udleveres fra Zoos Kundecentret

Bestil oplæg på Tlf. 72 200 259, alle dage fra Kl. 10-16.00 eller send en mail til undervisning@zoo.dk 

Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold