Undervisningsoplæg for natur/teknikelever
Natur/teknik
Undervisningen i Zoos Biologiske Værksteder er et godt supplement til undervisningen i natur og teknik på skolen. I Zoologisk Have bygger aktiviteterne på, at eleverne iagttager, er nysgerrige, spørger og diskuterer. Eleverne får nogle primære oplevelser med levende dyr, som kan bruges som udgangspunkt for læring, både under og efter besøget.
I menuen til venstre kan du få flere detaljer vedrørende de forskellige natur/teknik-tilbud.


Design dit eget ugeforløb i skoletjenesten
Lad dine elever gå i skole en uge i Zoo, og oplev hvordan de levende dyr, og de anderledes rammer i skoletjenesten kan skabe fokus og interesse omkring dyr og natur. Eleverne kan beskæftige sig med en række specifikke emner som f.eks. dyrs sanser, adfærd og omgivelser. Emnerne kan også være bredere som f.eks. regnskov, savanne og nordens dyr. Fælles for ugeforløb er muligheden for fordybelse samt at eleverne bliver fortrolige med levende dyr. Et ugeforløb giver en god indgangsvinkel til videre emnearbejde på skolen.
Bestil ugeforløb og anden undervisning i god tid på telefon 72 200 200. Fra 1. januar 2008 kan der bookes undervisning på 72 200 282 i tidsrummet kl. 9.00 - 12.30 alle hverdage