Et undervisningstilbud om husdyr for 8. -10. klasse
"Zoo som arbejdsplads" tager udgangspunkt i det praktiske arbejde som dyrepasser i Børnezoo. Eleverne muger ud i staldene, fodrer og klapper dyrene. Som opsamling på morgenens arbejde gennemgås dyrepasserens uddannelse og arbejdsområder. Formålet med undervisningstilbudet er at eleverne gennem praktisk arbejde får et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer. Der slagtes høns som åbnes og undersøges - hvordan kan man se om en høne er rask. Vi ser på hønens anatomi, fordøjelsessystem og æg-anlæg, og dyrlægens arbejde i Zoologisk have diskuteres. Hønsene bruges til aktiveringsfodring af karakaler eller nogle af de andre rovdyr i Zoo. Hvorfor det er nødvendigt at aktivere zoo-dyr og hvordan dyreanlæg indrettes efter dyrenes behov? Eleverne besøger anlægsdesigneren i Zoo og ser hvordan nye anlæg planlægges og indrettes. Herefter besøges udvalgte anlæg i Haven. Afslutningsvis diskuteres zoologens og formidlerens arbejde i Zoo - hvilke dyr bør en zoologisk have fremvise og hvordan skal de formidles?
Mødetidspunkt: Kl. 7.30 ved Port 3, Roskildevej 38, 2000 Frederiksberg (Zoos personaleindgang)
Varighed: Ca. 4½ time
Arbejdsform: Eleverne opdeles i 3 grupper. De arbejder henholdsvis med produktionsdyr, transportdyr og almindeligt husdyrhold.
Fælles mål