Dansk | Sitemap | Contact | Print 



Vidste du?
At Zoo har udgivet bogen "Dyrs adfærd" der er relevant som baggrundsmateriale i undervisning om adfærd og adfærdsregistrering 

Biologi

Zooskoletjenestens arbejdsark for undervisning på folkeskolens højniveau sigter mod at understøtte de bindende fælles nationale mål for biologiundervisning.
Opgaverne retter sig især mod kundskabs- og færdighedsområderne ”De levende organismer og deres levesteder”.

Faktaark
Faktaarkene indeholder oplysninger, så eleverne får en kort og præcis indsigt og viden om de dyr de skal observere. Dyrenes adfærd er beskrevet og tegninger viser forskellige signaler, der benyttes i dyrenes sprog. Desuden findes en litteraturliste, så det efterfølgende er muligt at uddybe emnet.
Med udgangspunkt i oplysningerne kan eleverne formulere problemstillinger, opstille hypoteser og afprøve dem gennem iagttagelser i Zoo.

Registreringsskemaer
Registreringsskemaerne Skemaerne tager udgangspunkt i oplysningerne på faktaarkene, og giver eksempler på, hvordan registreringen af et dyrs adfærd kan udføres, samt hvordan resultaterne kan behandles.

Observationsmetodikken sætter eleverne i stand til at iagttage tydelige adfærdselementer og adfærdssammenhænge hos en bestemt gruppe dyr over længere tid. Den indeholder desuden forslag til organisering og disponering af et projektarbejde i Zoo, samt hjælp til den efterfølgende rapportskrivning.