Zooskoletjenestens arbejdsark for Natur/teknik, niveau 2 sigter mod at understøtte de bindende fælles nationale mål for natur/teknik – undervisningen for 4.-6. klasse.
Opgaverne retter sig især mod kundskabs- og færdighedsområderne ”Den nære omverden” og ”Den fjerne omverden” samt ”Menneskets samspil med naturen”. Alle materialer tager udgangspunkt i elevernes iagttagelser i Zoo og lægger op til at arbejde med tilpasning til levested og sammenhænge mellem form og funktion. Niveau 2-undervisning i natur/teknik fokuserer også på faglige begreber og øvelsen i at argumentere, vurdere og reflektere over biologiske og økologiske sammenhænge.
Opgaverne kan benyttes som enkeltopgaver, men er udviklet til at kunne supplere hinanden så der opnås en samlet forståelse af emnet.
Arkene er opdelt i grupper, som vises i menuen til venstre. De kan benyttes i mange sammenhænge, - følgende er tænkt som et vejledende eksempel.
Dyrenes adfærd
Materialet fokuserer på udvalgte adfærdselementer som sprog, dufte, mimik, rangorden og leg.
Havet
Der arbejdes med dyrs tilpasning til livet i vand. Emner som bevægelsesformer og kropsbygning inddrages
Norden
Der arbejdes med dyrs tilpasning til livet i polarområderne samt områdets økologi. Emner som fødekæder, fødenet inddrages. Der fokuseres på udvalgte dyr som isbjørn og moskusokse
Regnskoven
Der arbejdes med dyrs tilpasning til livet i regnskoven. Emner som klima, skovens lagdeling, kamuflage, fødevalg inddrages. Der fokuseres på udvalgte dyr.
Savannen
Der arbejdes med økologiske sammenhænge og dyrs tilpasninger til livet på den åbne savanne. Materialet fokuserer på rovdyr/byttedyr og de store planteædere. Der arbejdes med udvalgte savannedyr som løve, giraf og flodhest.