For studerende


Specialer og bachelorprojekter

Det er muligt at lave speciale eller bachelorprojekt i Zoos videnskabelige afdeling. Typisk vil vi kunne tilbyde projekter indenfor adfærdsbiologi, genetik og veterinærmedicin.

Gå til projektopslag for projektmuligheder, eller læs mere om vores aktuelle projekter og allerede afsluttede projekter


Virksomhedsprojekt

Hvis du er biologistuderende kan du, efter aftale med universitetet, skrive virksomhedsprojekt i Zoo. Projektperiodens varighed kan foregå på enten halv tid i to blokke (18,5 timer pr. uge) eller fuld tid i én blok (37 timer pr. uge). Yderligere oplysninger kan findes på Det Naturvidenskabelige Fakultets hjemmeside.

Du vil indgå som en del af Zoos videnskabelige personale og vil være tilknyttet Den Videnskabelige Afdeling. Arbejdsopgaverne vil typisk være relateret til Zoos omfattende arbejde med naturbevarelse, hvorunder opgaver med international og europæisk avlssamarbejde vil indgå. Konkret vil arbejdsopgaverne kunne omfatte dataverifikation og sammenligning af internationale dyreregistreringer i forbindelse med de stambøger, der er en del af avlssamarbejdet, samt registrering af den europæiske bestand af chimpanser holdt i zoologiske haver.

Zoo har kun plads til én praktikant pr. praktikperiode.

Send en kort ansøgning samt eksamensudskrift og CV til Zoologisk Have, Roskildevej 38, Postboks 7, 2000 Frederiksberg, att. Zoolog Mikkel Stelvig.

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold