CBSG Europe

CBSG Europe logo
Conservation Breeding Specialist Group Europe (CBSG Europe) blev stiftet i efteråret 2002. Det overordnede formål var at etablere et stærkt europæisk netværk bestående af enkeltpersoner og institutioner, der arbejder med naturbevarelse, og som ønsker at støtte CBSG og anvende CBSG-metoder i forbindelse med deres naturbevarelsesaktiviteter. Gennem et sådant netværk kan CBSG og de deltagende zoologiske haver opnå en central rolle inden for det europæiske naturbevarelsesarbejde og bidrage til den globale naturbevarelse i langt højere grad end tilfældet har været tidligere. CBSG Europe fokuserer derfor på:

  • at fremme brugen af CBSGs arbejdsmetoder i Europa
  • at øge den økonomiske støtte til CBSG fra europæiske zoologiske haver og naturbevarelsesorganisationer
  • at gennemføre CBSG-relaterede møder og aktiviteter inden for Europas grænser
  • at gennemføre CBSG-relaterede møder og aktiviteter i andre dele af verden

Til daglig styres CBSG Europe af Zoologisk Haves videnskabelige stab.

CBSG
Conservation Breeding Specialist Group blev dannet i 1979 og er nu vokset til et globalt netværk bestående af mere end 550 enkeltpersoner og organisationer opdelt i otte regionale netværk.

CBSG arbejder ud fra et veletableret og standardiseret sæt af arbejdsmetoder til vurdering af truede dyrearters status i naturen og til planlægning og evaluering af eventuelle efterfølgende naturbevarelsesprojekter. Disse metoder – der er baseret på videnskabelige modeller indenfor økologi og dyreadfærd - blev udviklet for mere end ti år siden og er i de mellemliggende år blevet gennemprøvet, forbedret og tilpasset og udgør i dag et stærkt og meget effektivt værktøj i det meget vigtige arbejde med international naturbevarelse.


Du kan læse mere om CBSG og CBSG Europe på de officielle hjemmesider:

www.cbsg.org

www.cbsgeurope.eu

 

 

Horisontal Navigation

Zoologisk Have - Roskildevej 32 - DK-2000 Frederiksberg - Tlf.: 72 200 200 - E-mail: zoo@zoo.dk
Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold