Vi ses i Børneklubben

Hvis du er vild med dyr og har årskort til Zoologisk Have, har du mulighed for at melde dig ind i Zoos Børneklub. Klubben er for børn, der interesserer sig for dyr og natur, og som gerne vil arbejde praktisk med dyr og lære mere om dyrs pasning og adfærd. Du skal være mellem 7 og 14 år.Marie hænger en kvart høne meget højt op i træet, for at aktivere tigerne - Foto: Marie

Børneklubben, der mødes en gang om ugen, holder til i Børnezoos undervisningslokaler, men flytter enkelte dage ud i Haven eller til det Biologiske Værksted i Undervisningsbygningen ved Tårnet.

Du kan vælge mellem tre forløb afhængig af alder:

Vild med husdyr og kæledyr (7-10 år)
Her lærer du om forskellige dyr og om, hvordan man passer dem forsvarligt.
Hvert klubmøde kan indeholde følgende aktiviteter:
Udmugning, fodring, håndtering, burindretning og teori. Arbejdet foregår mest hos husdyr og kæledyr i Børnezoo og en gang imellem hos de "vilde dyr", f.eks. krybdyr, mus og insekter i de Biologiske Værksteder, eller hos andre af Zoos dyr.
Hördur følger med i hvad børnene laver i Børneklubben - Foto: Lena Grantun
Vild med husdyr og kæledyr (10-14 år)
Her lærer du om forskellige dyr, som vi bruger som kæledyr og husdyr og om, hvordan man passer dem forsvarligt.
Hvert klubmøde kan indeholde følgende aktiviteter: 
Rigtig håndtering, udmugning, fodring, burindretning og teori. Du lærer at iagttage dyrenes måde at kommunikere på, og om dyrenes naturlige adfærd. Arbejdet foregår mest hos husdyr og kæledyr i Børnezoo og en gang imellem hos de "vilde dyr", f.eks. krybdyr, pattedyr og insekter i de Biologiske Værksteder, eller hos nogle af de større dyr i Zoo.

Vild med heste (10-14 år)
Vi arbejder primært med hestens pasning, fodring, røgt og pleje. Du lærer meget om heste og om, hvordan man omgås og håndterer så store dyr, med stor vægt på sikkerheden.
Hvert klubmøde kan indeholde følgende aktiviteter:
Udmugning, fodring, strigling, teori, gåture med hestene i Zoo og meget andet.Klub på tur - Foto: Lena Grantun

Vi er primært hos hestene i Børnezoo, men af og til arbejder vi med andre dyr i Zoo.

Hvornår er klubben åben?
Klubben fungerer fra 1. september til 30. april.
Klubben mødes 1 gang om ugen på tirsdage, onsdage eller torsdage.
Børn fra 7-10 år møder fra kl. 14.00 til 15.30.
Børn fra 10-14 år møder fra kl. 15.30 til 17.00.
Børnene kan fortsætte i klubben gennem flere år.

Hvad koster det?
Det koster 300 kr. pr. måned. Der betales samlet for alle 8 måneder.
Der bliver udstedt ét gratis ledsagerkort pr. tilmeldt barn. Ledsagerkortet knytter sig til barnets årskort og kan kun benyttes i forbindelse med barnets besøg i Børneklubben.

Alle hold er optaget.  



Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold