Hold din fødselsdag i Zoo

Børnefødselsdage i Zoo

Dyre-detektiv (4-9 år)
Giv dit barn en skæg og lærerig børnefødselsdag i Zoo. Et mysterium skal løses – fødselsdagsbarnet og vennerne er detektiver. Følg et spor gennem Zoo – et skattekort viser vejen – find de involverede dyr, iagttag dem og opklar mysteriet. 

Pris: 120 kr. pr. barn inkl. skattejagten, entré til Zoo, brikjuice, økologisk candyfloss samt lille gave. Voksne alm. entrépris eller årskort.
Varighed: Ca. 1½ time – men I kan blive til lukketid.
Hvornår: Alle dage


Kryb og kravl (6-12 år)
Børnene kommer helt tæt på krybdyr, insekter, pattedyr og padder. De hører om dyrenes levevis, finder kendetegn, fodrer og ser på skind og kranier. Derefter går børnene selv på skattejagt for at finde det hemmelige dyr. Der er gaver til alle.

Pris: 150 kr. pr. barn inkl. entré og gave – dog min. 1.500 kr. Voksne alm. entrépris eller årskort.
Antal: Max. 24 børn og 5 voksne.
Varighed: Ca. 1 time i Biologisk Værksted herefter skattejagt.
Hvornår: Kl. 13 i weekender


NYHED:
Dyrepasser i Zoo (8-14 år)
Nu kan alle 8-14-årige holde fødselsdag som dyrepassere. Børnene kommer tæt på de sydamerikanske dyr – guanacoen, maraen, flodsvinet og nanduen. Sammen med en Zoomedarbejder muger børnene ud, fodrer dyrene, aktiverer dem og får et indtryk af, hvad det vil sige at arbejde som dyrepasser. Dagen afsluttes i Tropezoo. Her møder børnene en slange og ser nærmere på, hvad der serveres for fugle og krybdyr. 

Pris: 175 kr. pr. barn – dog min. 1.750 kr. Voksne alm. entrépris eller årskort. Deltagerantal: max. 15 børn
Varighed: 1½ time
Hvornår: Kl. 10.30 i weekender og ferier (fra 1.marts)

Booking af fødselsdag: 72 200 200 kl. 9-16 eller på booking@zoo.dk
Det er muligt at bestille forplejning
Bemærk! Fødselsdage skal bestilles i god tid.

 



Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold