Træspidsmus

Fakta

Dansk navn

Træspidsmus

Engelsk navn

Burmese Tree Shrew

Videnskabeligt navn

Tupaia glis

Udbredelse/levested

Tropisk regnskov i Sydøstasien.

Vægt

150-180 gram

Højde/længde

15-19 cm

Levealder

10-12 år

Drægtighed/rugetid

40-52 dage

Antal unger

1-3 unger

Fødselsvægt

10 gram

Kønsmoden

2 måneder

Føde

Insekter, orme, andre invertebrater, frugt.

Tema

Den første abe
Træspidsmusen blev første gang beskrevet i 1780 af William Ellis. Han lavede bl.a. en meget fin tegning af træspidsmusens kæbe og tænder,Træspidsmus: Foto Michael Michaelsen der klart viste, at der var tale om en insektæder og ikke en gnaver. Det var William Ellis, der kaldte de små dyr for træspidsmus. Senere fandt Thomas Huxley i 1872 ud af, at træspidsmusene havde flere træk til fælles med primaterne - bl.a. var hjernen veludviklet - og de blev derfor placeret i deres egen orden (Scandentia) på linie med insektædere og primater. I dag regner man træspidsmusen for at være det dyr, der mest ligner den art, der for 60 millioner år siden var stamfaderen til alle primaterne og dermed også aberne.

Biologi

Træspidsmus er små olivengrønne, aflange dyr med buskede haler, og alle 11 arter lever i regnskoven i det sydlige eller sydøstlige Asien. De lever sammen i små familiegrupper med små unger og endnu ikke kønsmodne unger. Hele familien hviler og sover sammen i en rede og følges ad for at fouragere.

Træspidsmus afmærker deres område ved at gnide bugen og nakken op ad grene, stammer osv. Afmærkningen foregår op til 1.000 gange om dagen. På denne måde afsættes et duftstof, som gør andre træspidsmus i stand til identificere art, køn, brunsttilstand og individ. Træspidsmus

Træspidsmus har en helt speciel yngelpleje. Lige så snart hunnen har født ungerne, afsætter hun nogle særlige duftmærker på de fleste af ungerne. De unger, der ikke får dette "genkendelsesmærke", bliver ikke betragtet som en del af familien og ædes af resten af gruppen. En hun, som op til fødslen blive forstyrret eller stresset, er ikke i stand til at producere duftstoffet, og alle ungerne går derfor tabt.

Ungerne dier kun en gang hvert andet døgn. Til gengæld er ungerne nødt til at æde, så deres maver svulmer op og bliver ballonagtige. I de 30 dage, ungerne ligger i reden og bliver passet, bruger hunnen kun i alt 90 minutter på at passe ungerne.

Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold