Biologi 
Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.
Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til.
Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.
Alle kvægracer stammer fra uroksen (Bos primigenius), der oprindeligt var udbredt i Europa, Asien og Nordafrika. Den levede i Danmark for 3.000 år siden. Den sidste urokse blev aflivet i en dyrepark i Polen i 1627.
Uroksen blev tæmmet i områder omkring Tyrkiet for 8.000 år siden. Tamme urokser kom til Norden for 6.000 år siden. I dag findes der omkring 2 millioner kvæg i Danmark. 700.000 er malkekvæg, de resterende kødkvæg. 
Man skelner mellem kødkvæg og malkekvæg. Malkekvæg bruges hovedsageligt til mælkeproduktion og kødkvæget til kødproduktion. Tidligere brugte man kvæg som trækdyr. I dag bruges kvæg - udover til kød og mælk - også til benmel, sæbe, læder, skind, katte- og hundefoder samt penselhår, og den tørrede gødning bruges til brændsel.
Der findes cirka 1.000 malke- og kødkvægsracer. De tre mest almindelige malkekvægsracer i Danmark er Jersey og Rød Dansk samt Sortbroget Dansk malkekvæg. Almindelige kødkvægsracer er Hereford, Aberdeen Angus, Charolais samt Limousine. Nogle racer producerer både fint kød og mælk, fx Pinzgau kvæget, men er dog ikke almindelige i Danmark.