Biologi

Sakien hører til vestaberne, der er udbredt i Syd- og Mellemamerika. Modsat østaberne, der lever i Afrika og Asien, har vestaberne ikke en sidestillet tommelfinger. Vestaberne har næsten altid lange haler og lever i træerne. Vestaberne kaldes også brednæser, fordi adskillelsen mellem næseborene hos de fleste er ret bred, og næseborene vender ud mod siden. Østabernes næsebor sidder tættere sammen og vender fremad. Det har givet østaberne navnet smalnæser.

Vestaberne deles op i to familier: Egernaber og sapajuer. De små silkeaber hører til egernaberne, og sakien hører til sapajuerne. Sapajuerne er de største og mest larmende af de sydamerikanske aber, hvor især brøleaben er kendt.

Hvidhovedet saki er kendetegnet ved hannens hvide ansigtsmaske. Pelsen er sort, næsepartiet nøgent og sort og halen lang og busket. Hunnens pels er gråbrun med en lys underdel. Den har ikke den hvide maske som hannen, men en lys stribe fra øjet til mundvigene. Sakier lever i små familiegrupper med en hun og han og unger af flere kuld. Sakier er som næsten alle andre aber aktive om dagen. De er gode til at bevæge sig fra gren til gren og kan springe over 10 meter.

Lige efter fødslen er det kun hunnen, der tager sig af ungen. Hun bærer ungen rundt på ryggen, når hun er ude at lede efter føde. Efter nogle uger får de andre familiemedlemmer lov at deltage, og tit overtager en af de ældre unger det meste af pasningen. Hanungerne bliver født uden den hvide maske, men allerede efter to måneder er masken helt tydelig.