Tema

Gødning viser vej
Når flodhestene om natten går på land for at græsse, afmærker de ruten med gødning og urin. Mens halen svinges fra side til side, afgives gødningen og spredes langs græsningsruten. Ved at følge duftsporet kan flodhesten finde tilbage til floden eller vandhullet, hvor dagen tilbringes. Dominerende hanner spreder også gødning, når de mødes med andre hanner inden for territoriet. Gødningen markerer deres territorium.

Et gab er en trussel
En flodhest truer ved at åbne gabet og fremvise de imponerende og knivskarpe hjørnetænder i undermunden. Et gab er ofte nok til at holde andre hanner på afstand. Den dominerende han tillader da også, at andre hanner opholder sig i hans territorium, blot de respekterer, at han bestemmer. Det er sjældent, at flodheste direkte slås, og de kommer kun sjældent alvorligt til skade under kampene.


Biologi

Den almindelige flodhest har kun én nær slægtning, dværgflodhesten. Dværgflodhesten bliver op til 2 meter lang og 0,75 meter høj og vejer maksimum 250 kg, så den lever fint op til sit navn.

Flodhesten tilbringer stort set hele dagen i vandet, hvor hundreder af flodheste kan ligge skulder ved skulder. Om natten kommer flodhestene på land for at græsse. De foretrækker at græsse i nærheden af vandhuller og floder, men kan blive nødt til at vandre flere kilometer i deres søgen efter føde. I helt uforstyrrede områder har man om dagen observeret flodhestene hvile på flodbredden.

Flodhesten er tilpasset et liv i vandet, og ører, øjne og næsebor sidder så højt placeret på hovedet, at flodhesten både kan trække vejret, høre og se, selvom både krop og det meste af hovedet er under vand. Flodhesten er ikke særlig god til at svømme, men løber på bunden eller foretager hop med bagbenene. Flodhesten kan opholde sig op til 5 minutter under vandet uden at skulle op til overfladen for at trække vejret. Ungen fødes under vandet og stiger straks efter fødslen op som en prop til overfladen. Ungen dier også under vandet