Biologi

Der findes to gnuarter, hvoraf den blå gnu er den mest almindelige og udbredte.

Selvom gnuer umiddelbart ligner kvæg, er de nærmere beslægtet med antiloper end med okser. Den blå gnu har stort hoved med et stort snudeparti, kort hals, lange ben og man på halsen. Pelsen er blågrå med lyse striber. Kalvene er lysebrune, når de bliver født. Begge køn har horn, der er svunget indad - hunnens er mindre end hannens.

Gnuer holder sammen i mindre grupper bestående af enten hunner eller hanner. Disse grupper kan igen samles store flokke på mange tusinde individer. Flokkene bevæger sig over store afstande og krydser floder på deres vandring mod nye græsgange. Ældre kønsmodne hanner etablerer territorium i parringstiden.

På vandringerne over savannen følges gnuerne med mange andre arter, bl.a. zebraer. Når de nye græsser er vokset op, kommer zebraerne først og æder af de lange dele af græsset. Bagefter kommer gnuerne, der æder det korte græs, og til sidst kommer gazellerne og antiloperne, der udelukkende æder de nye spirer, der kommer frem under det høje græs.