Biologi

Alle husdyr stammer oprindeligt fra vildtlevende arter. Det første husdyr, mennesket tæmmede, var hunden. For over 12.000 år siden domesticeredes ulven, og med tiden opstod hunden. Senere kom andre dyr til, og i de seneste år har vi tæmmet mindre dyr som kæledyr. For eksempel kom hamsteren til de skandinaviske lande som kæledyr i 1930'erne.

Gennem målrettet avl har man med udgangspunkt i vildformerne fremavlet typer med særlige egenskaber, som passede til menneskets behov. Først og fremmest har man satset på dyr, der var tillidsfulde over for mennesker, når man skulle vælge avlsdyr. På den måde fik man fremavlet typer, der var velegnede som husdyr eller kæledyr. Derudover har man udvalgt dyr med særlig stor mælkeproduktion, uldproduktion eller stærke dyr, alt efter hvad man ville bruge de pågældende dyr til.
Ofte har den målrettede avl medført en markant ændring i dyrenes udseende, men trods den store ændring har dyrene bevaret størstedelen af deres naturlige adfærdsmønster. Om adfærden så kommer til udtryk eller ej, er et spørgsmål om de forhold, dyrene går under. Fx kan en høne ikke støvbade, hvis ikke der er noget sand eller grus at udføre adfærden i. Men trangen til at støvbade er alligevel til stede, og det er så op til os mennesker at give dyrene de rette omgivelser, så de kan udføre mest mulig naturlig adfærd.

Tamæslet stammer fra det afrikanske vildæsel, som i dag er en af de mest truede dyrearter, og der findes kun et par hundrede individer tilbage i Egypten, Sudan, Eritrea og Somalia. I de zoologiske haver findes der under 100 individer. Anderledes står det til med det asiatiske vildæsel. Denne art er mindre truet, og der findes en større bestand i de zoologiske haver samt bestande i Pakistan, Iran og Kina.

Man regner med, at det afrikanske vildæsel blev tæmmet for omkring 6.000 år siden i det sydlige Egypten. Nomaderne tæmmede det til brug som transportdyr. I dag bruges æslet hovedsageligt som transportdyr, men også som ridedyr.

Der findes kun én tamæselrace. Derudover findes der krydsninger mellem heste og æsler. Parrer man en æselhingst med en hestehoppe, får man et muldyr. En krydsning mellem en hingst og en æselhoppe kaldes derimod et mulæsel. Begge krydsninger er sterile, men er endnu mere udholdende og stærkere end æslet og bruges derfor oftere som transportdyr.