Biologi

Der findes i alt 600 skorpionarter. Kejserskorpionen er en af de største skorpioner, der findes, men ikke en af de giftigste. Et menneske, der bliver stukket af en kejserskorpion, vil opleve det samme ubehag som efter et bistik. Andre skorpionarter er dog farlige. Eksempelvis vil et menneske, der bliver stukket af den nordafrikanske fedthaleskorpion, dø i løbet af få timer, hvis der ikke hurtigt gives modgift (serum).

Kejserskorpionen er kulsort med et metalgrønt skær. Klosaksene er store, og den venstre lettere forstørret. Det sidste kropsled, hvorpå giftkrogen sidder, er brun. Skorpioner er i stand til at leve længe uden hverken vand eller føde. Man kender eksempler på, at skorpioner kan overleve op til et år uden at indtage føde.

Skorpionens ynglebiologi er helt speciel. Hannen leder efter hunner, og når de mødes, udfører de en særlig parringsdans, hvor de holder i hinandens klosakse og går frem og tilbage. Hunnen lægger ikke æg, men klækker æggene inde i kropshulen. De små, helt lyse skorpioner kommer til verden og sættes straks op på ryggen af hunnen. Kejserskorpionen bærer altid nøjagtigt 18 unger på ryggen, hvor den forsvarer dem mod farer med sin giftkrog. Efter ungernes første hudskifte - ved 2-3 ugers alderen - forlader de hunnens ryg og klarer sig selv.