Kejserskorpion

Fakta

Dansk navn

Kejserskorpion

Engelsk navn

Imperial Scorpion

Videnskabeligt navn

Pandinus imperator

Udbredelse/levested

Regnskov i Vestafrika, Elfenbenskysten, Senegal og Ghana.

Vægt

Højde/længde

Hunner op til 20 cm, hanner noget mindre

Levealder

Op til 13 år

Drægtighed/rugetid

Klækketid for æg 5 måneder, udvikling fra larve til skorpion 2 år

Antal unger

18 stk.

Fødselsstørrelse

Kønsmoden

4-5 år

Føde

Insekter, spindlere og små hvirveldyr.

Biologi

Der findes i alt 600 skorpionarter. Kejserskorpionen er en af de største skorpioner, der findes, men ikke en af de giftigste. Et menneske, derKejserskorpion bliver stukket af en kejserskorpion, vil opleve det samme ubehag som efter et bistik. Andre skorpionarter er dog farlige. Eksempelvis vil et menneske, der bliver stukket af den nordafrikanske fedthaleskorpion, dø i løbet af få timer, hvis der ikke hurtigt gives modgift (serum).

Kejserskorpionen er kulsort med et metalgrønt skær. Klosaksene er store, og den venstre lettere forstørret. Det sidste kropsled, hvorpå giftkrogen sidder, er brun. Skorpioner er i stand til at leve længe uden hverken vand eller føde. Man kender eksempler på, at skorpioner kan overleve op til et år uden at indtage føde.

Skorpionens ynglebiologi er helt speciel. Hannen leder efter hunner, og når de mødes, udfører de en særlig parringsdans, hvor de holder i hinandens klosakse og går frem og tilbage. Hunnen lægger ikke æg, men klækker æggene inde i kropshulen. De små, helt lyse skorpioner kommer til verden og sættes straks op på ryggen af hunnen. Kejserskorpionen bærer altid nøjagtigt 18 unger på ryggen, hvor den forsvarer dem mod farer med sin giftkrog. Efter ungernes første hudskifte - ved 2-3 ugers alderen - forlader de hunnens ryg og klarer sig selv.

Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold