Mørk tigerpyton

Fakta

Dansk navn

Mørk tigerpyton

Engelsk navn

Burmese Rock Python

Videnskabeligt navn

Python molurus bivittatus

Udbredelse/levested

Regnskov i Sydøstasien.

Vægt

Højde/længde

6-8 meter

Levealder

8-12 år

Rugetid

52-56 dage

Antal unger

15-20 æg

Kønsmoden

Føde

Pattedyr og fugle, sjældent krybdyr.

Tema

En stor mundfuld
Tigerpythonen er en stor og kraftig slange, der kvæler sit bytte. Slangen ligger helt stille og venter på, at byttet skal bevæge sig forbi. Slangen "springer" frem og griber byttet med munden, hvorefter den muskuløse krop snor sig rundt om byttet og kvæler det. Byttet bliver på den måde aflivet meget hurtigt. Efterfølgende sluges byttet i én mundfuld, altid med hovedet først. Kvælerslangen har meget fleksible kæbeled og kan gabe over et bytte på størrelse med en lille gris.

Biologi

Den mørke tigerpython er en af de største slanger. Den kan blive næsten 8 meter lang og er samtidig en meget kraftig og muskuløs slange. Alligevel er den helt ufarlig for mennesker og lever udelukkende af mindre pattedyr og fugle.

Den mørke tigerpython tilbringer størstedelen af tiden på jorden og ses meget sjældent i træerne. Den er aktiv om aftenen og natten, hvor den jager sit bytte. Dagen tilbringes i et skjul.

Pythonslangen ruger aktivt på sine æg, der lægges i en bunke. Slangen ruller kroppen rundt om æggene og sammentrækker musklerne i små ryk. På denne måde hæves kropstemperaturen med 7 grader. De fleste andre slanger sørger for varme til udklækning af æggene ved at grave dem ned. Enkelte slanger lader æggene klække inde i kropshulen og føder levende unger.

Horisontal Navigation

Copyright © 2008 København Zoo. Alle rettigheder er beskyttede. Juridiske forbehold