Tema

Lufttørrer fjerene
Skarvens fjerdragt er ikke særlig vandafvisende, og det betyder, at skarven efter endt fisketur skal tilbage på land for at tørre fjerdragten. Når man går en tur ved fuglestien, kan man altid se én eller flere af Zoos skarver sidde på en gren og sprede vingerne ud - på denne måde får skarven hurtigt tørret fjerdragten.

Hele hovedet stikkes ind
Når skarvungen skal mades, stikker den hele hovedet ned i halsen på den voksne fugl for at hente en fisk op af strubeposen. I sådanne situationer kan man tit se ungens næb bule ud i nakken på den voksne fugl.

Biologi

Den voksne han- og hunskarv har ens sort fjerdragt med hvide aftegninger i hovedet. I parringssæsonen har de en hvid plet på ydersiden af låret. Hannerne lokker hunnerne til ved at vifte med vingerne, så den hvide lårplet "blinker". Skarven yngler i kolonier, og der er aktivitet i op til flere hundrede reder på én

gang. Rederne er lavet af tang og grene, og det er næsten altid kun hannen, der samler redemateriale. I løbet af få dage tørrer den våde tang til en stiv og solid rede, og her lægges de blågrønne æg. Efter ca. 50 dage forlader ungerne og de voksne kolonien og vender først tilbage næste år til yngletiden.

Skarven har ynglet i Danmark siden oldtiden. En skarv æder op til 400 gram fisk om dagen, og lokale fiskere er ikke altid lige begejstrede for skarven: I jagten på fisk kan den ødelægge fiskernes bundgarn, og skarvens afføring ødelægger redetræerne. Skarven har været en del af den danske fauna i mere end 7.000 år, men blev udryddet første gang i starten af 1700-tallet. Den genindvandrede i 1775, bestanden kulminerede i 1830'erne og blev udryddet igen i 1870'erne. I 1938 genindvandrede skarven, og en række kolonier blev etableret i 1940'erne og 1950'erne. Nedskydningen af skarven stoppede i 1971, og arten blev totalfredet i Danmark i 1980. Siden er bestanden vokset til omkring 36.000 ynglepar og er nu stabil.